Wednesday 17 October 2012

Til vaflerne


Nu må jeg nok hellere gå til vaflerne. Jeg mente egentlig, at det at få én på vaflen var det samme som at få en på sinkadusen, i meget gamle dage betød det at vafle nogen i hvert fald at give vedkommende en ørefigen. Jeg ved ikke rigtig, hvor min sinkadus sidder. Sinkadus er efter sigende et gammelt terningspil-udtryk. Hvis man slog fem og to - på fransk ”cinque et deux” - var det et dårligt slag, og så havde man altså fået én på sinkadusen. Men nu til vaflerne. Min etymologiske ordbog hævder, at vaffel har fået navn efter biens vokskage på grund af de rudeformede fordybninger. Det tyske ord ”Wabe” betyder ”bikage”. En bikage ser ud som om den er ”vævet” og ”væve” hedder ”weben” på tysk. Ja jeg væver også somme tider lidt i det, så måske fortjener jeg ligefrem én på vaflen?

Ud over at væve eller hækle vafler kan man åbenbart også strikke vafler, ja sågar i et vaffelmønster. Nu ved jeg ikke om sådan nogen sælger som varme vafler. Når man syr mange af de der vafler sammen ligger man vist varmt og godt. Når man er vild i varmen, tror jeg nok at isvafler glider bedre ned, eller har jeg nu udtrykt mig lidt for firkantet.

Og så er vaffelblade i øvrigt ikke nogen som man kan læse i, nej det er de blade i et vaffeljern, hvorimellem vaflerne bages, skulle jeg hilse fra den belgiske vaffelbager og sige. Nu er mine vafler vist blevet bagt.

No comments:

Post a Comment