Monday 15 October 2012

Rømt

Det sker jo undertiden, at jeg læser ting og sager på andre sprog, herunder norsk. Det kan næppe lade sig gøre uden nu og da at undre sig. Således studsede jeg i går over det norske udtryk ”rømt laks”. Nu kender jeg jo nok røget laks, ja jeg elsker det nærmest, men ”rømt laks” er hidtil gået min næse forbi, og det er måske ikke så mærkeligt, nu da jeg har fundet ud af, hvad det betyder (for nysgerrig det er jeg jo). Det norske ”rømt oppdrettslaks” er undsluppet opdrætslaks. Det norske ”rømt” betyder undsluppet eller flygtet. En norsk ”rømt person” er en flygtning.

Og så er vi trods alt tæt på det danske ord at rømme. Da vi i sin tid rømmede Dannevirke, forlod vi det. Rømme er i familie med ordet ”rum”, og betyder egentlig at give plads, at sørge for at der er mere rum. Når man indrømmer noget giver man plads til andres meninger, lader deres mening komme ind i ens rum. Når man oprømmer fjerner man ting der er overflødige, så stedet kan rumme noget andet. Når man rømmer sig er det for at give plads til de ord, der er på vej. Når man rømmer flygter man fra en forpligtelse, fare, straf eller lignende, så hvorfor skulle fisk ikke have lov til at flygte fra den indelukkede fiskedam?

Når man flygter blive man ikke nødvendigvis berømt. Berømt er noget helt andet. Det betyder vel egentlig berost, at have fået ros. Det kommer i hvert fald fra nedertysk beromen 'rose, være stolt af, prale af eller med'.

I Norge har de også en anden slags ”rømme”, som vist af en eller anden mærkelig årsag i dag har taget navneforandring på dansk fra ”syrnet fløde” til ”cremefraiche” - efter det franske udtryk ”crème fraîche”. I nogle (ældre) kogebøger står der stadig ”syrnet fløde”. Men Arla sælger for eksempel ”Cheasy Fraiche 9%” (sic.). Karolines Køkken taler om ”økologisk fraiche 9%”. Loven kræver åbenbart, at cremefraiche skal indeholde mindst 15% fedt før den må sælges som cremefraiche. Den norske rømme er gerne noget federe - almindelige typer er ”lettrømme”, med 20% fedt, og ”seterrømme”, med 35% fedt. Den tilsvarende svenske ”gräddfil” er kun på 10-12% fedt. (Hvordan fløde kommer til at hedde ”grädde” er en helt anden historie for næste indlæg). Jeg synes naturligvis, at vi burde indrømme, at nordmændene gør det bedre end vi, og rømme det franske udtryk til fordel for ordet ”rømme”. Vi kunne naturligvis også kalde det ”hapankerma” som de gør på finsk – det kan vel være lige så godt som ”cremefraiche”. Men hvad, ”kartoffelsalat med cremefraiche” fra Karolines Køkken er nu ikke det værste man har. Syrnet fløde, undskyld cremefraiche, kaldes på tysk Sauerrahm. Det tyske ord ”Rahm” (også kendt som ”Sahne”) såvel som det nederlandske ord ”room” betyder fløde. På islandsk hedder fløde i øvrigt ”rjómi" og på færøsk "rómi".

Det tyske ord ”Rahmen” betyder derimod ”vindue” og er i familie med vores ”ramme”, som vi som så mange andre ord har fået fra plattysk.
Ja så fik jeg atter lavet rum til en række forunderlige ord. A room with a view.

No comments:

Post a Comment