Opslagsværker

I min studietid havde jeg en medstuderende, der (til en billig penge) købte et konserveringsleksikon. Han blev slemt skuffet, men nu ved han måske, hvordan man konserverer tomater, for det står der måske ikke så meget om i et konversationsleksikon.

Ordbøger kan være nyttige, især forklarende, men hvis man i mine unge dage, da der ikke fandtes noget internet, ville lidt videre måtte man have fat i et leksikon eller en encyklopædi. Det viser måske lidt om hvor videbegærlige de gamle grækere var. I hvert fald har vi fået nogle af den slags ord fra klassisk græsk. Det starter med Biblen. Biblen betyder bogen, nej det passer sådan set ikke, for strengt taget betyder det bøgerne. Der var engang en fønisk havn, der hed Byblos, herfra fragtede man papyrus til grækenland. Af dette lavede man papyrosbast, den tids papir (så behøver jeg vel ikke at fortælle, hvor vi fik ordet papir fra?). Dette papyrusbast kaldte grækerne biblos, og hermed kunne man lave en bog, en ”biblion” (βιβλίον). Biblen består af flere bøger, som for eksempel Ordsprogenes Bog, Kongernes Bog, Prædikerens Bog, Esters Bog, Dommerbogen og så videre. Det var ”ta biblia to hagia”, de hellige bøger. Hagia eller agia skrev jeg noget om i går, her. Bibel kommer altså snarere fra flertalsformen biblia end fra entalsformen biblion. Når man havde mange bøger kunne man opbevare dem i et bibliotek (βιβλιοθήκη), og det gør man da heldigvis stadig.

Det græske ord leksis (λέξις) betyder ord (afledt af et udsagnsord, der betyder 'sige'. Et leksikon var altså oprindeligt en bog (biblion) med ord, det vil sige en ordbog. I dag er det et opslagsværk med forklarende oplysninger inden for alle mulige områder. Hvis man gerne vil kunne tale med eller konversere med andre kloge høveder, kan man passende konsultere et konversationsleksikon. Vil man lidt mere i dybden kan man ”kaste op” i en encyklopædi, som er et opslagsværk der giver indblik i den samlede viden inden for et bestemt eller samtlige fagområder. Også encyklopædi har vi fra græsk, nemlig enkyklios paideia (ἐγκύκλιος παιδεία), af en 'i, ind' og kyklos 'kreds, ring' (jævnfør ”cykel” og ”cirkel”) og paideia 'opdragelse, undervisning', forholdsvis ordret 'alt hvad der indeholdes i kredsen af viden'. På nygræsk hedder barn pædi (παιδί) – flertal (børn) pædia (παιδιά). Af dette barnlige ord, har vi så fået vores pædagogik (παιδαγωγική - oprindeligt 'det at lede børn').

Har jeg nu været tilstrækkelig pædagogisk?