Thursday 15 October 2015

Den halve sandhed


De lavede tre mål i anden halvleg af semifinalen. Jamen hov. Det hedder da ottendedelsfinale og kvartfinale, hvorfor kan det så ikke hedde halvfinale?

Der er åbenbart flere måder at sige ”halv-” på. Et af de mindre gængse er ”demi-” som i demimonde (hvis du eller færdes i kredse, hvor man ved, hvad det betyder) og i demiautomatisk (altså halvautomatisk!). ”Hemi-” er muligvis mere kendt. Det har vi for eksempel i hemisfære (dvs. halvkugle eller en af hjernens to symmetriske halvdele – henholdsvis venstre og højre halvdel). ”Semi-” finder vi også i semikolon, hvor halvt dette kolon så end måtte være.

Seminarium er vist nok en helt anden historie. Her er ”semi” nemlig afledt af det latinske ”semen”, der betyder ”frø”. Jo det er ganske vist, et seminarium er en planteskole. Så er det sagt. Men om halvanden er en halv and? Måske en halv avisand (de der journalister lægger altid lidt til)? Ja der stopper jeg så ;-)

Monday 13 July 2015

Det aserbajdsjanske alfabet


Jeg faldt lige over et nyt spøjst alfabet. Det aserbajdsjanske. Ja helt nyt er det altså ikke. Det blev senest ændret ved en ny retskrivning af 1992. Det ligner til forveksling det tyrkiske, men har tre ekstra bogstaver, der ikke findes på tyrkisk, nemlig Әə, Xx, and Qq (Det omvendte ə udtales næsten som æ).
Det fulde aserbajdsjanske alfabet ser således ud:
Aa, Bb, Cc, Çç, Dd, Ee, Əə, Ff, Gg, Ğğ, Hh, Xx, Iı, İi, Jj, Kk, Qq, Ll, Mm, Nn, Oo, Öö, Pp, Rr, Ss, Şş, Tt, Uu, Üü, Vv, Yy, Zz (siden 1992 altså).
For en ordens skyld må jeg hellere lige vise et kort over Aserbajdsjan, hvor aserbajdsjanerne bor.

Thursday 18 June 2015

Tykkum, tykkare, …


Hvis I en dag skulle få en indbydelse (på færøsk), der indledes således: ”Innbjóðing til tykkara, sum …”, så har det altså ikke noget med jeres tykkelse at gøre (Hvorfor skulle I dog også være tykkere end så mange andre?) Det betyder blot ”Indbydelse til jer, som …”.

”Tykkare” er et personligt stedord (personligt pronomen). De færøske personlige stedord kan bøjes i nominativ, akkusativ, dativ og genitiv. Det gælder for eksempel anden person flertal (det der svarer til ”I”): tit, tykkum, tykkum, tykkarere (I, jer/Dem, jer, ”jeres”). På dansk kan man ikke sætte er personligt stedord i genitiv. Nar man har behov for det på færøsk, hænger det blandt andet sammen med deres forholdsordsled.

På flere sprog styrer forholdsord (præpositioner) forskellige kasus. Således kan jeg for eksempel fra min latinundervisning huske, at sine styrer ablativ. For mig så jeg Sine styre en balstyrisk hest, der tilfældigvis hed ”Ablativ”. Og fra tysktimerne kan jeg, som sikkert så mange andre, huske en lang remse af tyske forholdsord, der styrer akkusativ. På dansk findes der stadig nogle stivnede eksempler på forholdsord efterfulgt af genitiv, f.eks. ”til søs”, ”til lands” og ”til vands” … det hedder da vist i øvrigt også ”til købs”, men mærkeligt nok ikke ”til salgs”. På færøsk er det stadig således, at ”til” styrer genitiv. Således er ” til tykkara” lig med forholdsordet ”til” efterfulgt af genitiv anden person flertal af det personlige stedord (”tú”).

Tilsvarende betyder ”kom til mín!” - ”kom til mig!”. ”Mín” er her genitiv af ”eg” (jeg). (eg, meg, mær, mín).


Den udlægning bydes hermed til købs både til lands, til vands og til søs … og det endda ganske gratis (til både tyndere og tykkere) ;-)

Thursday 14 May 2015

mæt


Når du nu har stillet sulten, ved du så, hvor du har stillet den henne. Har du måske sat den tilbage i køleskabet. Selv føler jeg mig ofte lidt sat, når jeg har stillet sulten lidt rigeligt, og så går jeg stille med dørene. Oh, så stille der kan blive. ”Ech sinn esou sat!” siger de så på luxembourgsk. Det er nu lidt tvetydigt, for man ved ikke rigtig, om de så har stillet sulten, eller måske snarere har stillet tørsten. ”Ech sinn esou sat!” kan nemlig både betyde ”jeg er så mæt” og ”jeg er så fuld”. En ting står dog fast. Når en luxembourger har stillet tørsten, og det lidt til den gode side, så er han altså ”sat”. Og hvem ved så, om han kan stå eller sidde (der hvor man har sat ham), men måske hellere må ligge. Ja, jeg stiller altså bare et spørgsmål.

Thursday 23 April 2015

Punktummets historie


Vores punktum (.) stammer fra den oldgræske tegnsætning, der blev indført i det tredje århundrede før vor tidsregning af en bibliotekar og filolog ved navn Aristofanes, født i Byzans (det nuværende Istanbul) ca. år 257 før vor tidsregning, og tilknyttet biblioteket i Alexandria (et af antikkens største og mest betydningsfulde biblioteker). Denne tegnsætning havde tre former for punktummer, som jeg desværre ikke har fundet officielle danske navne for, så min undskyldning, hvis jeg burde have kaldt dem noget andet.

Det vigtigste var det ”høje punktum”. På oldgræsk ”στιγμὴ τελεία”, det afsluttende punktum (eller ”endepunkt”, στιγμὴ betyder punkt, og τελεία kommer af τέλος, der betyder ende – dette punktum står altså der hvor enden er nået). Det stod øverst på linjen (˙) og blev brugt ved afslutningen af en helmening, og svarede således stort set til vores punktum.

Mindre indgribende var det ”mellemste punktum”, ”στιγμὴ μέση”, (·) midt på linjen, der blev brugt når man skulle have tid til at trække vejret, og nærmest svarede til vores semikolon.

Endelig var der det ”lave punktum”, ” ὑποστιγμή” ved en kortere vejrtrækningspause, der nærmest svarede til vores komma. Det stod som vore dages punktum nederst på linjen (.).

Også dengang var tegnsætning svært, så i praksis brugte de fleste skribenter kun det afsluttende punktum, altså det høje ˙ og de to andre gled ud af brug eller blev erstattet med andre tegn. Fra det niende århundrede begyndte det lave punktum at optræde i stedet for det høje punktum, og efter at den vestlige verdens bogtrykkerkunst blev opfundet af Gutenberg omkring år 1450, blev det lave punktum det generelle og universelle.

˙·. dermed kan man vel sige, at det er gået ned ad bakke for punktummet ;-).

Friday 10 April 2015

En fiasko - due fiaschi


Det er ikke altid det flasker sig. Flasken med de dyre dråber kan nemlig såre let gå i stykker. Det er derfra vi har fået vores fiaskoer. Det italienske ord ”fiasco” betyder nemlig flaske, navnlig sådan en med kurvefletning omkring, som italienerne blandt andet sælger chianti i. Her er et billede af sådan en række chianti-flasker. ”Fiaschi”, som de hedder i flertal. Skål, men pas nu på med at drikke for meget chianti. Hvis flasken går i stykker, kunne du gå hen at skære dig på glasskårene, hvilket ville være en fiasko. Du kunne også gå hen at slå dig, og det kan gøre gevaldig ondt at slå sig på flasken. Faktisk kan det blive en meget stor fiasko.


Mit råd må være ”kig ikke for dybt i flasken” - det er nok årsagen til, at de har skjult bunden på de der chianti-flasker.

Wednesday 8 April 2015

Måneders flertal


På flere sprog kan man sætte måneder i flertal. Således for eksempel på engelsk. ”Only three Januaries have been colder in the past 43 years”. Det kan man ikke på dansk. Man må jonglere lidt. Fx ”Kun tre år har haft en koldere januar i de sidste 43 år” eller sådan noget. Med ugedage kan vi godt. Vi kan udmærket sige: ”der kan ikke være to lørdage i samme uge”.

Januar er i øvrigt opkaldt efter den romerske gud, Janus. Januar var Janus' måned. Der var det særlige ved Janus, at han havde to ansigter. Ud over det normale også et der vendte bagud. Meget praktisk, for så kunne han for eksempel se, hvad der var sket året før, samtidig med at han kiggede fremad mod fremtiden.



Men nu kom jeg væk fra det sprogligt interessante, nemlig at de latinske månedsnavne er tillægsord (eller adjektiver med et latinsk ord om du vil). Ianiarius betyder strengt taget ikke januar men Janus' (eller vedrørende Janus). ”Mensis Ianuarius” var ”Janus' måned”, hvilket naturligvis ikke forhindrede nogen i at sige, at ”Ianuarius, Februarius, Martius, Aprilis, Maius, Iunius, Iulius, Augustus, September, October, November, December sunt duodecim menses anni. (Januar, februar … er årets tolv måneder).

Det var egentlig det samme med ugedagene. Således var søndagen for eksempel ”herrens dag” eller ”dies Dominica”, der på italiensk er blevet til ”domenica”. Dette ”domenica” kan så naturligvis sættes i flertal til ”domeniche”, såvel som det italienske ”gennaio” (januar) i flertal bliver til ”gennai”. På fransk er herrens dag blevet lidt mere uigenkendelig som ”dimanche”, som dog stadig kommer fra ”dies Dominica”.

Jeg ønsker mig to apriler ;-) (Jeg har prøvet mig en Google oversættelse, der meget overbevisende siger: ”I wish me two apriler.”

Thursday 2 April 2015

Blodmåne og Verdens undergang


Kære venner, nu må vi atter forberede os på Verdens undergang. Sådan ca. påskelørdag (4. april 2015) klokken 14.00 dansk tid (hvis jeg har regnet rigtigt). Profetien bunder i et par bibelcitater, nemlig: Apostlenes gerninger 2:20: “Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og herlige dag kommer.” samt: Johannes' Åbenbaring 6:12: ”Og jeg så: Da Lammet brød det sjette segl, kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk, og hele månen blev som blod”. Der er altså åbenbart tale om en blodmåne.

Blodmåner er måneformørkelser, der forekommer i nærheden af forårs- og efterårsjævndøgn. (Påskedag falder som forhåbentligt bekendt altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn). En måneformørkelse opstår når Månens bane bringer Månen ind i skyggen bag Jordens natside. På grund af Jordens atmosfære afbøjes den smule sollys, der igennem denne atmosfære når ind i skyggezonen. Da lys med kort bølgelængde spredes mest i atmosfæren, er det først og fremmest rødt lys, der kan fortsætte ud mod den formørkede måne. Derfor kan man ved gunstige vejrforhold se den formørkede Måne som en mørk, nærmest kobberrød skive. En såkaldt ”blodmåne”. 



Denne påskes måneformørkelse kan desværre ikke ses fra Danmark (Månen er under horisonten på det tidspunkt). Man må tage en tur til Østasien eller Australien for at kunne nyde synet fuldt ud, og den totale formørkelse varer mindre end 5 minutter.

God påske … så længe det varer!

Wednesday 1 April 2015

Vandkølersnak


Jeg har somme tider lidt svært ved at komme i snak med folk. En eller anden har i den forbindelse anbefalet mig at øve mig lidt i vandkølersnak. Men jeg ved praktisk taget intet om vandkølere. Ja jeg ved da en masse om vand, men det er vel ikke meningen, at jeg skal stå der og hælde vand ud af øret. Det er det med kølere, der er mit problem. Jeg må nok prøve at tage lidt køligt på det, så jeg kan komme på rette køl. Der sidder vist nok en vandkøler i min bil, men den ved jeg ikke spor om, så den kan jeg da ikke udbrede mig om. Jeg ved ikke engang, hvordan man lukker motorhjælmen op. Kan en venlig samfundshjælper måske klare den slags. Hvad med en drikkevandskøler? Er det også en slags vandkøler? Det her lyder alt for besværligt. Jeg tror jeg totalt opgiver det råd med vandkølersnakken. Mon jeg godt må snakke lidt om vejret i stedet for. I dag stormer og regner det, og …

Tuesday 24 March 2015

There's a hole in the bucket, dear Liza!


Somme tider bliver jeg overrasket, når jeg dykker ned i andre sprogs etymologier. Se nu for eksempel, hvad en spand hedder på tysk, nederlandsk, frisisk og plattysk. Tysk: Eimer. Nederlandsk: emmer. Frisisk: amer. Plattysk: Ammel. Bortset fra at disse ord kan føres tilbage til det oldhøjtyske ”eimbar” har de deres oprindelse i den græske amfora. En amfora var en lerkrukke med en hank i hver side. Den blev brugt til opbevaring eller transport af væsker som vin og olie. Ligheden er der … måske navnlig med en gammel træspand. Denne træspand blev lettere at bære når man forbandt de to forbandede hanke med et stykke reb.


Måske skal jeg også lige tage amforaens mytologi op. Amfora (ἀμφορεύς) er sammensat af to ord, nemlig ”amfi” (ἀμφί – på begge sider) og en bøjningsform af ”phεrein” (φέρειν – at bære). Den kan bæres langs to sider. ”Amfi” kender vi jo fra ord som amfiteater, amfibier og amfibiefartøj, hvor ”de to sider” er henholdsvis i vand og på jord.



Jo, en tung spand vand bliver lettere at bære, når man er to om det og hanker op i hver sin side ;)

Tuesday 17 March 2015

Ikke så lidt!


Lidt er et lidt mærkeligt ord. Hvis jeg siger, at jeg har lidt penge, mener jeg næppe, at jeg har få penge, men snarere, at jeg har lidt ekstra på kistebunden. Og hvis nogen siger, at de har lidt at stå imod med, er de muligvis overvægtige, og i hvert fald næppe undervægtige. Hvis nogen er lidt til en side, er der sikkert meget galt, det vil sige ”lidt til og meget mere”. Ja, det er måske nærmest sådant, at når man siger ”lidt”, får den sjældent for lidt. Men på den anden side har lidt jo også ret.

Hvis et fodboldshold har lidt under et stor forventningspres, er der tale om en lidt anden historie, som nærmest er ulidelig. Rent faktisk er ”har lidt” en lideform af udsagnsordet ”lide”. Men nu har vi måske taget lidt for små sko på? (Det klemmer lidt!)

Hvorom alting er. Lidt, det er ikke så ringe endda ;)

Monday 16 March 2015

Stor Storm i Stillehavet


Når man nu hører, hvordan Vanuatu i Stillehavet er blevet så forfærdeligt hærget af en tropisk storm, der mindst har smadret 90 procent af øernes huse, kan man med rette undre sig over, hvorfor dette hav overhovedet kaldes Stillehavet. Vindhastigheder med 300 km i timen er da ikke det bare ingenting.

Naturligvis er der (en) historie bag navnet. Den 1. november 1520 sejlede den portugisiske søfarer Fernão de Magalhães, på dansk bedre kendt som Ferdinand Magellan, som den første europæer syd om Sydamerika, via det der nu kaldes Magellanstrædet, og han var dermed den første europæer, der nåede Stillehavet. Han havde næppe nogen idé om hvor stort dette hav var (verdens største), men da det på daværende tidspunkt virkede særdeles ”smukt og fredeligt” kaldte han det for det stille vand, eller det stille hav eller sådan noget i den retning, for hvilket sprog han gjorde det på, er jeg nu ikke helt klar over, men navnet er siden blevet hængende. som man siger.



Stillehavet. Océano Pacífico. Oceano Pacífico. Oceanus Pacificus. The Pacific Ocean. Sikken et navn.

Tuesday 10 March 2015

En tøddel


Nu skal I alligevel have lidt bibelhistorie. I Matthæus 5:18 står der: ”Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.”

Jota (ι) er det mindste bogstav i det græske alfabet, men måske er der her også tænkt på det mindste bogstav i de hebræiske og aramæiske alfabeter nemlig:
yod (י)

Ordet ''tøddel'' har vi fået fra plattysk ”tuttel”', som oprindeligt betød 'prik eller streg som er en del af et skrifttegn'. Det svarer til det engelske ord ”tittle” (et ret sjældent ord, men alligevel). Her er et par ”tittles” eller ”tødler” vist med rødt:

I den engelske version af Matthæus 5:18 står der da også ”For verily I say unto you, Till heaven and earth pass, one jot or one tittle shall in no wise pass from the law, till all be fulfilled.”

Det var så dagens prik over i'et, eller måske med andre ord bare en tøddel ;-)

Saturday 7 March 2015

Prikken over i'et


Jeg har fundet den. Den lille prik. Prikken over i'et. Jeg fandt den i Ukraine. Det vil sige, jeg har nu aldring været i Ukraine, men jeg fandt den i ordet Ukraine på ukrainsk, nemlig ”Україна”. 

Det sidste års tid har vi set mange fjernsynsbilleder fra Ukraine. Ofte med skilte fyldt med kyrilliske bogstaver, og hvad er nu på russisk, og hvad er på ukrainsk. Men selv om man bruger det kyrilliske alfabet på både russisk og ukrainsk er der faktisk forskel på det russiske og det ukrainske alfabet. Det alfabet vi bruger, med æ, ø og å er jo heller ikke det samme som det franske alfabet, selv om både fransk og dansk bruger det latinske alfabet. En af forskellene i det ukrainske og det russiske alfabet ligger i i'et. På russisk skriver man denne lyd som ”и”. ”И” findes ikke i det ukrainske alfabet. Der skriver man ”і” (eller med stort: ”І”). Dette ”і” findes derimod ikke i det russiske alfabet. Dette betyder at Ukraine skrives således på russisk: ”Украи́на”, men således på ukrainsk ”Україна”. I'et har lige fået en lille accent på begge sprog. På ukrainsk har denne accent form af en prik. En prik over i'et. Altså ”ї”. Ukrainske er i øvrigt ikke det eneste sprog med et ”і” i deres kyrilliske alfabet. Det gælder også hviderussisk, khakassisk, komi (ja, det hedder altså komi og ikke komisk!) og rusinsk.

Vidste du i det hele taget, at der er et sprog der hedder ”rusinsk”. Rusinsk er et østslavisk sprog, som i dag kun tales af ca. 600.000 mennesker. Det er nært beslægtet med ukrainsk. Russiske og ukrainske sprogforskere vil ikke kalde det et sprog, men en overgangsdialekt mellem russisk og ukrainsk. Dem findes der jo flere af. I resten af verden begrunder man at kalde rusinsk et sprog med at forskellen mellem rusinsk og ukrainsk er mindst lige så stor som mellem ukrainsk og hviderussisk. Desuden er rusinsk et af de seks officielle sprog i den serbiske region Vojvodina. Der tales blandt andet rusinsk i Slovakiet, Serbien, Ukraine, Polen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien.

I øvrigt kan man da have en såkaldt ”trema” over det latinske i, og så kommer vores i til at se således ud ”ï” (jf. ”oekraïnse” - ukrainsk på nederlandsk). Her er fx et e med trema: ”ë”, som det bruges i ”Citroën”. Österrike er en helt anden sag for det er jo bare med et svensk ø.

Og så håber jeg i øvrigt, at din computer kan ”læse” alle de kyrilliske bogstaver, for ellers er der jo ikke meget sjov ved at læse det her ;-)

Tuesday 24 February 2015

Ny trikk i Oslo


Det sker jo, at jeg læser lidt norske nyheder fra Norge på norsk (helst bokmål), og som regel går det nogenlunde smertefrit, men overskriften ”Ny trikk i Oslo” kunne jeg nu ikke lige klare på siddende fod. Nå ja, man kan vel altid lære nye tricks, tænkte jeg. Det viser sig, at de der norske ”trikker” er elektriske sporvogne. De vil åbenbart gerne have nogle nye sporvogne, fordi de er trætte af deres nuværende beskidte italienske tricks (”de utskjelte Italia-trikkene”). Oslo har både et trikkeprogram og en trikkestrategi til den slags. Og det var jeg totalt uvidende om.

Nu spekulerede jeg naturligvis på, hvor de har ordet fra. Det viser sig at det, som så mange andre ord, kommer fra engelsk, nemlig fra den sidste stavelse i ”electric”, altså "tric". Trikker drives nemlig af elektricitet. Skulle vi måske ikke overveje at kalde vores elbiler for ”elek-trikker”. Et forslag til moden overvejelse ;-)

Monday 23 February 2015

Trådvæv


Er det mon på grund af alt det trådløse, at jeg har fået lettere ved at tabe tråden. Jeg mener den røde tråd er lige som blegnet lidt og sværere at få øjne på. På den anden side er der kommet flere tråde til blandt andet på internettet, hvor man må prøve at følge både den ene og den anden tråd. Selv mine mails hænger somme tider i tynde tråde. På min smartphone har jeg mulighed for at klippe en sms- tråd over. Det hjælper lidt. Indtil en eller anden starter en ny eller tager en tidligere tråd op igen, for det kan man åbenbart godt. (Det skulle efter sigende være muligt at gendanne en slettet sms-tråd. Jeg har vist meget at lære endnu!) Det kan faktisk efterhånden være svært at udrede trådene, vel sagtens også for dem der trækker i trådene. Og når man så fra et cykelløb hører at en kendis var med fra første tråd, ja, så begynder jeg at træde vande. Jeg får brug for en opskrift – og hvad læser jeg så: ”Dobbeltsidet fladsyning broderes ved at fladsting broderes over motivet og tråden føres tilbage på vrangen”. Det giver mig nu en vrangen fornemmelse. ;-)

Friday 23 January 2015

Love is just a game


Ja nu snakker jeg altså tennis. Caroline Wozniacki har sikkert fået flere danskere til at følge tenniskampe på fjernsynet, men der kommer jo somme tider nogle mærkelige (engelske) udtryk, som for eksempel ”forty love”, det vil sige ”fyrre-nul”. Hvordan kommer ”love” nu til at betyde ”nul”? Der er faktisk givet flere forklaringer, men den jeg finder mest rimelig er, at dette ”love” kommer fra fransk ”l'œuf”, hvilket vil sige ”ægget”. Kig på et æg … det har det helt klart samme facon som et ”nul”.

”Love game” er så et parti ("game"), hvor en af spillerne kun opnår nul, og partiet altså ender 45-nul (forty-five love). That's it my love ;-)

Den mere kendte betydning af det engelske ord love (som i ”make love not war”) er der mindre etymologisk spræl i, men det er naturligvis i familie med det oldnordiske ord ”lof” (tilladelse) som lever videre i de danske ord ”lov” (giv mig lov til at sige Abraham) og ”løfte” (hvormed man siger ja til noget) samt naturligvis ”orlov” tilladelse til udgang eller til at holde fri fra ens sædvanlige arbejde (sygeorlov osv.).

Undskyld hr.! Må jeg byde Dem et kirsebær.

Thursday 15 January 2015

Blå mandag


Vi nærmer os ganske langsomt fastelavnsmandag (16. februar 2015), og det minder mig om udtrykket ”blå mandag”. Dette begreb stammer egentlig fra katolske egne og blev tidligere kun anvendt om fastelavnsmandag (jf: tysk: ”Blauer Montag”), der var den eneste hverdag om året, hvor håndværkerne havde fri, ellers arbejdede man 6 dage om ugen. På denne dag blev der rigtig festet. Dagen efter blev kirkernes altre og billeder dækket til med et blåviolet klæde, så ikke kun kroppen skulle faste i fastetiden, men også øjnene, de måtte ikke have noget pænt at se på. (Jeg synes nu egentlig at blåviolet er ganske nydeligt, men smag er jo forskellig)

Når jeg skriver dette allerede nu, er det fordi jeg er blevet mindet om, at udtrykket blå mandag eller rettere sagt ”Blue Monday” i dette århundrede pudsigt nok har fået en lidt anden betydning, nemlig årets mest deprimerende dag. Der ligger (naturligvis) en matematisk formel til grund, og beregningerne synes at vise, at denne dag falder på mandagen i den sidste fuldstændige uge i januar (jeg er ikke helt klar over om søndagen i dette regnskab indgår som ugens første eller sidste dag … tilsyneladende den første, for man må vist nok tage hensyn til de der mærkelige amerikanere). Hvorom alting er, kan du nu mærke mandag, den 26. januar 2015, i din kalender som ”Blue Monday”. Det er ganske officielt, ifølge ”cute-calendar.com” fejres denne dag over hele verden ;-), så hold endelig dine antidepressiva klar til denne grimme dag. Min vinhandler har foreslået mig et mere opløftende middel i form af et forholdsvis billigt tilbud på en kasse særlige ”Blue Monday”-vine.