Sunday 21 October 2012

Nakkesnak


Jeg ville somme tider ønske, at jeg havde øjne i nakken. Det kunne lette lidt på min tilværelse. Måske kunne jeg sa nå at dukke hovedet, når nogen prøver at kule mig noget i nakken. Jeg kunne måske bedre se i spejlet om det nu også passer, at jeg er grøn bag ved ørerne. Folk kunne blive grønne af misundelse. Nakken har et dårligt ry. Den kan godt trænge til lidt oprejsning, så man bedre kan knejse med nakken. Med en vis forsigtighed, naturligvis, så det ikke går som med konen med æggene. Måske ville øjne i nakken give mig et mere intelligent udseende, så folk ville holde op med at sige, at jeg er dum i nakken. Hvad har den nakke dog gjort, at den skal udsættes for alle mulige og umulige uforskammetheder. Somme tider kommer det helt bag på mig. Jeg vil naturligvis skulle holde op med at stå der med håret ned ad nakken, så falder det bare i øjnene i nakken, så jeg ikke kan kigge mig tilbage.

Jeg må vist heller tage mig selv i nakken og indrømme, at dette når alt kommer til alt nok ikke er så let som at klø sig selv i nakken. Virkeligheden ser anderledes ud – også når jeg drejer hovedet. Ned med nakken lille Ole, Nu skal jeg nakke dig, for du har nu engang ikke øjne i nakken. Måske er det på tide, at jeg tager benene på nakken.

No comments:

Post a Comment