Friday 25 April 2014

Kernow og andre keltiske nationer


Med den generelle sympati jeg har for mindretal glæder det mig, at den britiske regering har besluttet at give kelterne i Cornwall status som nationalt mindretal på lige fod med de andre keltiske mindretal i landet: walisere, skotter og irere. Det er måske ikke helt tilfældigt, at det sker samme år som Skotlands folkeafstemning om uafhængighed.

Må jeg her minde om, at der findes syv keltiske ”lande” eller ”nationer”. Cornwall (Kernow), Skotland (Alba), Wales (Cymru), Irland (Eire), øen Man i Det irske Hav, Bretagne (Breizh) i Frankrig og Galicien (Galiza) i det nordvestlige Spanien.


(Kort over keltiske sprog)

Det er langt fra alle i disse ”lande” der taler et keltisk eller gælisk sprog. På kortet har jeg anført navnene på de sprog, der i princippet hører til de pågældende nationer. Jeg tog ikke Galicien med fordi galicisk ikke er noget keltisk sprog. Der er mange forskelle mellem de enkelte, keltiske sprog, men også mange fællestræk.

Kornisk (Kernowek) uddøde enten i det 18. eller 19. århundrede, men blev genoplivet i 1900-tallet ud fra bevarede tekster og beskrivelser fra Middelalderen. Der er i dag omkring 3500, der taler sproget, men blot et par hundrede der taler det flydende. Her er en lille smagsprøve fra Menneskerettighedserklæringen: ”Genys frank ha par yw oll tus an bys yn aga dynita hag yn aga gwiryow.” (Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder). Et efter min beskedne mening passende citat i denne sammenhæng.

Tuesday 22 April 2014

Ikke det rene gas


Atmosfæren er ikke det rene gas, Den er så forurenet med fremmedlegemer, at vi er nødt til at bruge et fremmedord for at beskrive den. Atmosfæren. Ja, ordet atmosfære står i min fremmedordborg, og så er det vel et fremmedord. Egentlig er ordet forholdsvis nyt på dansk, da det er dannet i det syttende århundrede af græsk (ἀτμός) atmos (damp eller dunst) + (σφαῖρα) sfære. I de gode gamle dage kaldte man det en ”dunstkreds”. Tillad mig her at citere en af Oehlenschlägers Tragödier:
”Mig lokkes dog at dine Øine true, Som Maanen imod Uveir, med en Dunstkreds.” Eller hvad med disse par linjer skrevet af Paludan-Müller:
”Til Lindring for en lærd Nysgjerrighed,
Sig ønsked hensat paa en Nabostjerne,
For der med Teleskoper fra det Fjerne
Paa Jorden og dens Dunstkreds at see ned.”

På mange af verdens sprog hedder det i dag noget i retning af atmosfære baseret på de gamle oldgræske ord. Det er befriende, når man ser noget andet, som for eksempel det islandske ”andrúmsloft” (udmærket, så længe vi stadig kan indånde luften i dette ånderum). På nederlandsk taler man om ”dampkring”, det vil sige dampkreds eller dampbælte. Dog navnlig når der er tale om andre planeter, idet man ved jordens atmosfære som regel foretrækker ordet ”atmosfeer”.

Lad mig i al beskedenhed foreslå, at vi atter går tilbage til at bruge et dansk ord. Ikke nødvendigvis det gamle ”dunstkreds”, selv om det vel strengt taget kunne være meget passende. Det kunne for eksempel være dampkredsen, dampbæltet, damplaget eller hvorfor ikke ånderummet. Ordet er hermed frit.

Tuesday 15 April 2014

Forstår du surzjyk?


Som sikkert mange andre prøver jeg at forstå lidt af hvad der foregår i Ukraine. Medierne gør jo det bedste for at skære det ud i pap for os. Du har øst og vest. Du har russere og ukrainere. Du har sprogene russisk og ukrainsk. Nu og da skinner det heldigvis igennem, at så enkelt er det slet ikke. Da der var tale om Krim, skrev man heldigvis en del om krimtatarerne og deres sprog, som hverken er russisk eller ukrainsk.

Hvor mange aviser skriver imidlertid noget om surzjyk. Surzjyk er et blandingssprog. En blanding af ukrainsk og russisk. Surzjyk betyder vist egentlig mel eller brød fremstillet af en blanding af hvede og rug. Problemet er blot at finde ud af, hvor meget hvede der skal blandes med hvor meget rug. Her må jeg stå af, for det står ikke i min opskrift. Man tager et russisk ord og anvender en ukrainsk udtale og ukrainsk grammatik … nu og da - eller hele tiden. Der er uanede blandingsmuligheder. Der findes næppe nogen pålidelige statistikker over hvor mange ukrainere der taler surzjyk, for hvor mange russiske ord skal man blande ind i det ukrainske før man taler surzjyk. Surzjyk er ikke noget officielt sprog og der findes ikke noget standardsprog for surzjyk. Man taler det som det nu passer én. Nogle blander rigtig meget russisk mel i brødet, andre kun ganske lidt.

Nej jeg må nu nøjes med at undre mig, selv om jeg tvivler på hvor meget rent mel russerne har i posen. Det være sig hvede eller rug :-(

PS: Jeg kan naturligvis ikke dy mig for at komme med et enkelt eksempel. På rent ukrainsk hedder ja ”tak” (так), på rent russisk hedder det ”da” (да) og på surzjyk da (да). For dem der kan (lidt) polsk lyder ordet ”tak” for ”ja” helt bestemt velbekendt. Da til østen og tak til vesten … eller wa?

Sunday 13 April 2014

Åbent E og O


På denne palmesøndag har jeg vel lov til at drømme mig ned sydpå til der hvor palmerne gror?

Som nogle måske ved, har jeg rejst en del, blandt andet i Vestafrika. Et par mere afskyelige minder herfra var et besøg på det gamle danske slavefort Prinsensten i Ghana samt et voodoo-marked i Lomé i Togo. Her ved Slavekysten stiftede jeg bekendtskab med Ewe-folket, som har deres eget sprog, der tales af over 3 millioner mennesker. Det er officielt sprog i Ghana og nationalsprog i Togo. Og lad mig hermed komme til det sproglige. Vi har et velkendt låneord fra Ewe-sproget, nemlig voodoo, som vi vel har fået via Vestindien, hvor mange slaver fra Slavekysten i sin tid havnede. På Ewe betød ordet vodu oprindeligt sådan noget som ånd, og de havde vel at mærke både gode og dårlige ånder. I det nittende århundrede udviklede missionærer Ewe til et skriftsprog, der skrives med et udvidet latinsk alfabet, blandt andet kendt som det afrikanske reference-alfabet. Det har et par interessante ekstra bogstaver, nemlig et åben e (ɛ og Ɛ) og et åbent o (ɔ og Ɔ). Det åbne ɛ er baseret på det græske bogstav epsilon (ε). ɔ kender nogle sikkert fra lydskrift, hvor det står for et halvåbent bagtunge-o. I samme lydskrift står ɛ i øvrigt for en halvåben fortungevokal. Hvor vidt dette stemmer godt overens med udtalen af disse lyde på Ewe skal jeg lade usagt.

Nu vi er ved den omvendte verden bør jeg måske lige nævne, at det åbne e også kendes fra det kyrilliske alfabet, hvor det dog snarere kaldes ”omvendt z” eller ”spejlvendt z” (på russisk en æ-agtig lyd). Det rigtige kyrilliske z ser nemlig således ud: З og з, og det omvendte z kommer dermed til at se således ud: Ԑ og ԑ. Og sådan er der så meget i den omvendte verden. Det er den rene voodoo ;-)

Thursday 3 April 2014

Grinagtige planter


Jeg kender én der ofte gør grin med mærkelige dyre- og plantenavne, og en del kan jo unægtelig nok virke lidt sære. Tag nu for eksempel forglemmigej, Jomfru Marias sengehalm (gul snerre) eller grine til middag.

Grine til middag kaldes sådan fordi blomsten kun åbner sig, når solen skinner direkte på den. Hvis den er omgivet af højere planter kan det blive sådan ca. ved middagstid, medens blomsten er lukket resten af døgnet. Dens officielle danske navn er Rød Arve (på latin Anagallis arvensis), den er ca. 5-20 cm høj og vokser som ukrudt på marker, affaldspladser og ved bebyggelse. 

 Billede af rød arve

Hvis billedet får dig til at tænke på Den Røde Pimpernel -
“They seek him here, they seek him there
Those Frenchies seek him everywhere
Is he in heaven or is he in hell?
That demned elusive Pimpernel”
- er det ikke helt tilfældigt, for rød arve kaldes faktisk også rød pimpernel. Sådan er det bare ;-)