Helle for at være god til at skrive.
Helle har noget at gøre med at hellige sig noget, at forbeholde sig
det. Der har man et fristed. Det er delvis derfor der står heller,
hvor man går over vejen. Helle var i den betydning et nyt ord
foreslået i dagbladet Politiken i 1902 efter helle som 'fristed',
men vel også med tanke på ”helle”, et gammelt nordisk
ord, der betyder 'glat, flad sten'. På sådan nogle flade sten skrev
man helleristninger. Helleristninger var nok snarere magiske end
hellige, og selv om de måske nok havde en vis religiøs betydning,
har de ikke noget med ordet hellig at gøre.
Hillerød er heller ikke noget helligt
(fri)sted. Byen har et hyldetræ i sit byvåben, men forstavelsen
hille stammer dog nok snarere fra mandsnavnet Hilde. Rød vil sige
”rydning”. Fra tiden hvor Nordsjælland for en stor del var skov,
er der mange stednavne med endelsen rød i betydningen rydning.
(Allerød, Birkerød, Lillerød og så videre). Hillerød betyder
derfor, at her ryddede Hilde skov engang i den ældre middelalder,
på et ikke nærmere fastsat tidspunkt. (Nuvel man kunne måske
teoretisk set have ryddet hyld).
Anderledes er det med Hildesheim i
Tyskland. Det var ikke her, at Hilde hørte hjemme, for Hildesheim
ligger hvor den gamle øst-vestlige handelsvej, Hellweg,
krydser floden Innerste. Hellweg er mærkeligt nok ikke en hellig
vej. Spørgsmålet er blot, om det nu var en lys vej, gennem
lysninger i skovene, fra nedertysk ”helwech” (det tyske ”hell”
betyder lys), eller om det var en gammel saltvej? Fra det keltiske
ord ”hal”, der betød salt. Halit bruges i øvrigt stadig som fagudtryk for stensalt (køkkensalt). Det der med etymologi er ikke altid
lige let, og somme tider når man kun til en halv løsning.
Helledusseda hed tidligere såmænd
også ”helledud”, som er en omdannelse af ”hellige gud”
… og helledusseda, vi kommer langvejs
fra …
No comments:
Post a Comment