Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor
Corselitze (blandt andet kendt fra ”Brudstykker af en landsbydegns
dagbog” af Steen Steensen Blicher) har den mærkelige endelse
”itze”? Jeg har. Stednavne taler sådan deres eget sprog.
De par gange vi er kørt gennem den
nordlige del af Østtyskland bemærkede jeg, at enormt mange
stednavne tydeligt har en vendisk oprindelse. Som for eksempel
Sassnitz.
Lokket af en episode i den tyske serie
”Pfarrer Braun” (nærmere betegnet ”Kein Sterbenswörtchen”,
der foregår i Liebwitz) tog vi engang til det sydøstlige hjørne
af Østtyskland, hvor der findes en række smukke
sandstensformationer langs Elben. Omkring Lausitz. Ja der har vi
atter nogle gange endelsen ”itz”.
Mig bekendt tales der ikke længere
vendisk (et østslavisk sprog i familie med polsk) i Nordøsttykland.
Det gør der derimod i det sydøstlige Østtyskland, i hjørnet op
mod Polen og Tjekkiet i form af de to nært beslægtede sprog:
øvresorbisk og nedresorbisk. Her anvendes sorbisk også på
vejskilte (da både øvresorbisk og nedresorbisk er officielle
mindretalssprog i Tyskland).
Ja, jeg troede nu i første omgang, at
der var tale om tjekkisk, som jo også er et vestslavisk sprog (som
vendisk, sorbisk og polsk). Så god er jeg nu heller ikke til det
slaviske. I øvrigt kan jeg bemærke, at fugl hedder ”ptak” på
både polsk og nedresorbisk. Og at hest hedder ”kóń” på
øvresorbisk, "koń” på både nedresorbisk og polsk, men
”kůň” på tjekkisk. Ligheden er vel indlysende.
Stednavne som Corselitze og Kramnitze
vidner om vendernes hærgen på Lolland og Falster. Åbenbart førte
det også til vendiske bosættelser.
PS: Og så er der jo også: Tillitse,
Binitse og Kuditse, jævnfør mit indlæg om
Å au.