Wednesday 22 May 2013

Omgærdet


Hvad har de engelske ord ”town” og ”garden” med hinanden og med danske ord at gøre?

Når jeg bladrer lidt i min gamle oldnordiske ordbog, støder jeg på de oldnordiske ord ”garðr” og ”tún”.

”Garðr” er beskrevet som gærde, hegn, eller vold, det vil sige noget som ”omgiver en Gaards Bygninger” … ”Hegn., Gjerde om en Hjemmemark (túngarðr) el. Eng, et Grændsegjerde el. lign.” … ”Vold omkring Höstakke = heygarðr”. (Bogen er fra 1863). Ordet garðr er på dansk blevet til ”gård”. Ordet går meget længere tilbage blandt andet til et eller andet urgermansk ord. Via det oldengelske ord ”geard”, som grangiveligt betød indhegning, kom ”garden” omkring år 1300 til at betyde ”have” på lige fod med det tyske ”Garten” og det franske ”jardin”. For at beskytte ejendommen var der hegn om gården eller garden.

”Tún” er beskrevet som ”a) indhegnet, omgjordet Plads omkring en Gaard el. dens Bygninger … ; den indhegnede og dyrkede Græsmark omkring en Gaard., Hjemmemarken., … b) en Gaard … en Flække, en mindre By…”. Et sådant indhegnet jordstykke kunne også være en have. På nederlandsk betyder ordet ”tuin” i øvrigt stadigt have. Det tyske ord ”Zaun” har bevaret betydningen ”hegn” (via et oldgammelt højtysk ord ”zun”). Det oldengelske ord ”tun” betød også oprindeligt ting som indhegning, have, mark, gård, senere udstrakt til en gruppe af huse og efter midten af det tolvte århundrede til en (hel) by (town).

Og så har vi fra den indhegnede ” túngarðr” bevæget os fra have til by og fra gærde til gård, og sådan er der så meget når vi kigger på ordenes historie.

Sunday 19 May 2013

Dårlige vaner er hankøn på russisk

På nogle sprog har udsagnsordene forskelligt køn. Det gælder for eksempel russisk. Ifølge en doktorafhandling omhandlet af forskning.no ligger det sådan, at udsagnsord der handler om hekseri og som spår om fremtiden overvejende bøjes i hunkøn, medens udsagnsord som handler om dårlige vaner som drikning, rygning og spilafhængighed er hankøn.

Han sagde og hun sagde bliver til henholdsvis ”skazal” og ”skazala” på russisk. At udsagnsord, der drejer sig om at føde og lave mad overvejende er hunkønsformer kan vel ikke overraske, men den med de dårlige vaner overrasker mig naturligvis enormt ;-)

Saturday 18 May 2013

Folk og fæ


Undertiden er islandske og færøske ord ikke helt gennemsigtige. Således stødte jeg forleden på det islandske/færøske ord ”fjós”. Hvis man nu lige ved det, er det egentligt ret simpelt. Heroppe nordpå må kvæget have et hus, hvor fæhovederne kan lune sig lidt. Et hus for fæ, eller på oldnordisk et ”féhús”, og det er så blevet slidt ned til ”fjós”.

Det minder mig så om, at danske ord også kan være lumske, som for eksempel ordet ”danefæ”. Det står ikke, som man måske kunne tro for ”danske husdyr”. Den oprindelige betydning af fæ (fé) var udover kvæg også gods. (På engelsk er ”fee” i dag, noget man betaler – og på islandsk kan ”fé” vist også betyde penge). En død (mand) hed på oldnordisk en ”dán”, som i genitiv blev til ”dánar”. ”Dánarfé” var altså en ”død mands gods” (eller eventuelt dødt gods eller herreløst gods – et eller andet andet sted om middelaldertekster defineret som ”afdød persons efterladte ejendom”). Nu er danefæ videnskabeligt værdifulde oldtidsgenstande fundet i jorden, og de skal som bekendt overdrages til Nationalmuseet (som for eksempel det nylige fantastiske møntfund ved Strandby). For nogle år siden dannede man det tilsvarende ord ”danekræ” for videnskabeligt værdifulde naturhistoriske fund, det vil navnlig sige forsteninger fundet i jorden, og de skal overdrages til nærmeste naturhistoriske museum.

Kræ er dyr og fæ er husdyr, på tysk taler man om ”Vieh” og på nederlandsk ”vee” (v udtales nærmest som f). Høns er åbenbart ikke husdyr i Danmark, for de går under betegnelsen fjerkræ. På nederlandsk kaldes fjerkræ derimod ”pluimvee”, hvilket ordret vil sige fjerfæ (fjer + fæ).

At fæ har noget med gods at gøre, ser vi i øvrigt også i ordet ”feudal”. Feudal er noget med at nogle var underkastet en lensherre eller hans lensgods. Feudal er oprindelig afledt af germansk ”fehu” (gods, fæ) og ”auda” (ejendom).

Fækal er noget andet helt ulækkert noget, som ikke hører hjemme i en pæn tekst som denne.

Tuesday 14 May 2013

Havesyge


Al den havesyge nu tildags har ført til have af haveprogrammer på alverdens fjernsynsstationer for folk med grønne fingre. Alle vil have alt – forhave, baghave, urtehave, køkkenhave, grønsagshave, villahave … bare have have, ville have. Det med de grønne fingre passer ikke på mig. Jeg får sorte fingre, når jeg arbejder i haven. Ja, jeg gør det selv, jeg får da ikke haven passet i sort. Det værste er det med de sorte negle. Det kan jeg ikke have.

På nederlandsk har man fundet et nyt ord til alle de nye smarte dimser som folk nutildags vil have. En ”hebbeding” - altså en havedims. ”Zo een hebbeding wil ik ook hebben!” – Sådan en havedims vil jeg også have! (”So ein Ding muss ich auch haben”). Og her tænker jeg ikke på sådan noget som en haverive, men for eksempel på en tablet. Da jeg var dreng var en tablet sådan noget man slugte når man havde tandpine. Nu er det sådan en elektronisk dims med trådløs forbindelse til internettet. Da jeg var dreng havde vi ikke noget internet. Jeg lavede mig derimod fangstnet til at fange haletudser med. Den vigtigste bestanddel var en gammel nylonstrømpe. Jo, de var opfundet da jeg var dreng. Dem gik der ål i, så de var det helt rigtige til at fiske med.

Nu vil jeg bare have et krydstogt på de syv verdenshave. Måske kan søsyge så kurere min havesyge.

Sunday 12 May 2013

Prikkerne over i'et



Det at sætte prikken over i'et betyder at gøre noget helt færdigt, så det er fuldstændigt. The finishing touch. Sådan var det også med i'et, for det første I eller ı havde ingen prik. Det kunne gøre det vanskeligt at skelne ı fra visse andre bogstaver. Prikken blev først indført i det 11. århundrede. Over det græske bogstav iota (ι) og over det latinske I fandtes prikken ikke.

På tyrkisk er man åbenbart ikke helt kommet sig over det endnu. Der findes der både i'er uden prik (I ı) og i'er med prik (İ i). For eksempel skrives Diyarbakır (en by i det østlige Tyrkiet), med prik over det første i, men ikke over det andet. Det er vel sådan set mærkeligt, for indtil Kemal Atatürks reform i 1928 blev tyrkisk skrevet med arabiske bogstaver (hvor man slet ikke har noget i).

Prikken kan naturligvis erstattes af en accent. Accenterne har vi givet franske navne, fordi det navnlig er der vi kender dem fra. En accent aigu kan give í. En accent grave går den modsatte vej, og kan give ì. En accent circumflex kan give î, så er hele ı'et under tag. En accent tréma kan give ï. Det sidste må da give en øredøvende success – med to prikker over i'et. Måske skulle jeg bruge ï noget mere. Ïh dog, og så med stort!

Friday 10 May 2013

Kalkuner

Jeg har vist før skrevet om kalkuner. Her er et par mere. Når de på færøsk siger, at noget er ”kallkyn”, mener de, at det er af ”hankøn” (også kendt som maskulinum). Når de på italiensk siger ”qualcuno” mener de “nogen”, det vil sige bare “en eller anden”. (For eksempel: ”Qualcuno ha visto un tacchino?” = ”Er der nogen der har set en kalkun?”). Nuvel, på nederlandsk er fuglen “kalkoen” af 'en eller anden' mærkelig årsag af 'hankøn' – og så passer det hele jo meget godt sammen.




Wednesday 8 May 2013

Tonefaldet


Kan vi finde det rigtige tonefald? Sommetider er vi danskere måske lidt hurtige til at gribe til udenlandske ord. Tag nu for eksempel komponist. Sådan en person der komponerer musik sætter vel tonen det rigtige sted. Derfor kaldes han/hun på svensk blandt andet ”tonsättare”. På islandsk er de mere poetisk, for der hedder en komponist simpelt hen en ”tónskáld”. Hvor er alle de danske skjalde blevet af, siger jeg så bare. Det med at komponere, betyder jo bare at sætte noget sammen – ikke nødvendigvis i harmoni. Tag nu for eksempel det latinske ”pugnantia componere” - ”stille modstridende ting sammen”. En latinsk ”compositor” er en person der ordner, opstiller og arrangerer noget. Og dette noget kan vel at mærke være nærmest hvad som helst. Nu kan et arrangement naturligvis nok have noget med musik at gøre, men jeg har da været til masser af arrangementer uden musikalske indslag, men snarere med små lune retter.

Weyse var guldalderens kendteste danske tonskjald – så er det sagt.

PS: Fik jeg sagt, at vi hår fået ordet ”tone” fra græsk tonos (τόνος) - ak ja, det er da heller ikke alt, der er lige nordisk, sommetider må vi sydpå for at finder muserne ;)

Wednesday 1 May 2013

Mayday


I dag, den første maj, er det som nogle måske ved ”arbejdernes internationale kampdag”. I år falder den da i det mindste på en onsdag, altså hvad der ellers for de fleste ellers ville have været en arbejdsdag. Jeg har altid fundet det forkert, at arbejdernes dag kan falde på en søndag. I England ved de, hvordan man gør den slags. De fejrer altid dagen den første mandag i maj – så er man helgarderet – mandag falder sjældent på en søndag.

Den første maj hedder på engelsk også ”May day”. Det må man endelig skrive i to ord, for ”mayday” i ét ord er noget andet. Det er den mest akutte form for nødråb ved nødmeldinger fra skibe og fly, hvor man gentager det tre gange efter hinanden "Mayday, mayday, mayday!". Dette nødråb har ikke noget med maj at gøre, men kommer fra fransk ”m'aidez”, som betyder "hjælp mig". Når jeg har hørt nødråb fra franskmænd, der har været for langt ude at svømme, synes jeg nu nærmest, at de råbte på Oskar. Jeg har senere lært, at det ikke er ”Oskar”, men ”au secour”. (Det er en bøn om at man skal komme ud at redde dem). Fransk er ikke altid lige let.

May day derimod er noget med ”majstang” og alt det der, men det skrev jeg vist noget om sidste år på den første maj, da jeg skrev om Valgborgsdag, endnu et andet navn for den første maj.

Men tilbage til arbejdernes dag. På engelsk skelner man mellem ”Worker's Day”, ”Labor Day” og ”Labour day”.

Worker's Day er ”arbejdernes dag” - i England altså på mandag, men hos os i dag.

Labor Day er en dag, hvor man i USA fejrer hvad arbejderne har opnået, og den falder den første mandag i september. Det kan her endvidere bemærkes, at amerikanerne skriver labor i stedet for labour, de skal nemlig spare.

Labour day er noget tilsvarende visse andre steder i verden. I Australien falder den ikke på samme dag i alle territorier. Det man fejrer er opnåelsen af en otte timers arbejdsdag, og den kaldes derfor nogle steder for ”Eight Hours Day”. I Canada er det som i USA den første mandag i september. I Jamaica er det den 24. maj, en dag hvor man tidligere fejrede ”Empire Day” på dronning Viktorias fødselsdag, for hvad hun gjorde for at frigøre slaverne på Jamaica. I New Zealand er det den fjerde mandag i oktober, som i Australien med en vis tilknytning til (problemerne med) indførelsen i sin tid af en otte timers arbejdsdag. I Trinidad og Tobago er det den 19. juni til minde om årsdagen for en arbejderopstand i 1937.

Så ved du det, hvis du skulle befinde dig et af de pågældende steder den pågældende arbejderdag - og så har jeg vist arbejdet nok for i dag ;)