Jeg tror på mirakler. Det er nok fordi jeg så ofte undrer mig. Det er forunderligt at undre sig. Det latinske ”miraculum” kommer fra ”mirari”, der betyder ”at undre sig”, et ord der i øvrigt også er i familie med et meget gammelt ord for at smile. Man bliver glad af at tro på mirakler.
”Undre” og ”under” (i betydningen ”mirakel”) er i virkeligheden det samme ord. Det er mere tydeligt på engelsk og tysk. ”I wonder” = “jeg undrer mig” og “it is a wonder” = “det er et under”. “Ich wunder mich” = “jeg undrer mig” og “es ist ein Wunder” = “det er et under”.
På oldnordisk hed ”under” faktisk ”undr”, men historien længere bagud fortaber sig i tågen. Måske har det noget med ”ønskværdig” at gøre, jævnfør det tyske ”Wunch” , der jo minder en del om ”Wunder” . Det kunne så stamme fra det oldindiske ”vancha”, ”at ønske”.
Jeg vil så fortsætte med at undre mig og tro på ønskelige mirakler.
Af hensyn til de bibelkyndige læsere må jeg måske hellere nævne, at nogle af de græske ord i Biblen, der er blevet oversat til ”mirakel” er ”semeion” = "tegn", ”teras” = "under" og ”dynamis” = "kraft", der så i den latinske version (Vulgata) fra det 4. århundrede (oversættelse af Hieronymus) blev til signum, prodigium og virtus – men det er måske ligesom en anden historie?
No comments:
Post a Comment