Sanktvejtsdans

Det er vel de færreste i Danmark der ved, at tysk er officielt sprog i Belgien, men det er faktisk tilfældet – i tre kommuner, siger og skrive.

I en af disse kommuner ligger der en by, der hedder St. Vith. Den få mig altid til at tænke på sanktvejtsdans. Ja jeg skulle altså lige lede lidt i ordbogen, for jeg er vant til at kalde det ”sangtføjtsdans”, men sådan staves det altså åbenbart ikke!

Jeg får ofte den slags idé-associationer, det vil sige, at et ord uvilkårligt får mig til at tænke på et helt andet. Og hvad har St. Vith så med sanktvejtsdans at gøre. Ikke vel ret meget andet, end de begge er opkaldt efter den hellige sicilianske martyr Sankt Vitus (gad vist om Vitus Bering også er opkaldt efter ham?).

Sanktvejtsdans er en sygdom med ufrivillige rykvise bevægelser, og da man mente at man med bøn til Sankt Vitus kunne få ham til at helbrede ufrivillige bevægelser, blev sygdommen altså på et tidspunkt opkaldt efter ham.

Vi har fået udtrykket fra Tyskland (”Sankt Veitstanz”), hvor det oprindeligt blev brugt om en helt anden dansesyge eller danseplage (Tanzwut) fra middelalderen (navnlig 14. og 15. århundrede). Det var nærmest epidemiske folkesygdomme, hvor mennesker dansede vildt og uhæmmet til fråden stod dem om munden. Det må nok formodes, at denne tilstand blev hjulpet på vej af hallucinerende stoffer. Denne dansesyge herskede også under den sorte død i 1300-tallet. Måske dansede man her af fortvivlelse, og man dansede løs til man kom i ekstase. Jeg tvivler på, at det var et effektivt middel mod pesten, men også her var der nok brugt hallucinerende stoffer – ak ja det er ikke noget moderne fænomen.

I dag bruges udtrykket sanktvejtsdans mest om nervelidelsen med det videnskabelige navn chorea minor. Chorea kommer fra græsk (χορεία) og betyder dans – vi kender ordet fra koreografi (kunsten at komponere balletter eller danse).

PS: Hvis du er til (folk) metal, så er Tanzwut i dag ogå et berømt tysk metal-band, der i udstrakt grad bruger sækkepiber.