Hvornår er det påske?

(Delt på Facebook den 4 april 2011)

Påskedag er altid den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Sådan da. Det med jævndøgnet er lidt af et problem. Vi har jævndøgn, når nat og dag er lige lange, altså når solen står lodret over ækvator, to gange om året altså. Men det gør den jo lidt glidende, ikke noget med et helt døgn, men på et klokkeslæt, der ikke er det samme hvert år, ja end ikke på samme dato. Vi er jo nødt til at skyde en skuddag ind i ny og næ for at få kalenderen til at passe med årstiderne. Lad os nu forestille os, at det i Danmark er jævndøgn den 22 marts et kvarter over midnat med fuldmåne et kvarter før midnat - altså før jævndøgn. Så får England, der er en time bagefter, jævndøgn den 21. marts, men først fuldmåne den 22. marts - altså efter jævndøgn, og dermed påske næsten en måned senere end vi. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har regnet helt rigtig, men jeg er trods alt sikker på, at hvis vi bruger reglen astronomisk korrekt, fører den til noget rod. Derfor har nogle vise mænd, dengang mænd endnu ikke havde opdaget, at kvinder også kan være vise, bestemt at når det drejer sig om påsken, så er forårsjævndøgn altså den 21. marts uanset hvor man befinder sig, og uanset hvor solen, månen og planeterne har tænkt sig at befinde sig den dag. Påskedag kan altså tidligst blive 22. marts og senest 25. april.

Men bortset fra det, hvorfor er det så påske, når det er påske? Der må vi et par tusinde år tilbage, hvor der pludselig skete en forfærdelig masse, da Jesus med apostlene var taget til Jerusalem for at fejre den jødiske påske, Pesach, til minde om udgangen fra Egypten. En gang i tidernes morgen havde det nok oprindeligt været en fest fra deres nomadetid for forårets komme og kvægets frugtbarhed og den slags. Jøderne fulgte ikke den julianske kalender, men havde deres egen (måne)kalender. Pesach begynder på den 15. dag i den hebræiske måned Nisan (det israelitiske og babylonske års første måned) I den julianske kalender begyndte året i øvrigt også med april. I kristendommens barndom måtte man hvert år pænt spørge jøderne, hvornår det nu var påske. Det syntes man åbenbart på et tidspunkt blev for nedværdigende og ved kirkemødet i Nikæa i år 325 blev det nugældende tidspunkt for påsken så fastlagt (uden altså at skele alt for nøjagtigt til solens og månens faktiske stilling).

Jeg synes det danske påske er et fint ord, men kan naturligvis leve med, at det hedder noget andet på andre sprog. Jeg er dog dybt forarget over, hvad påsken kaldes på engelsk og tysk, nemlig easter og Ostern. Sikken nogen hedninge. Det har slet ikke noget med østen at gøre, som nogle måske tror. Den engelske easter og den tyske Ostern er opkaldt efter en angelsaksisk gudinde, der hed Eostre - fy da! - Eller var det i første omgang den nordiske gudinde for frugtbarhed (eller forårsjævndøgnsgudinde), Ostara? (Eostres navn skulle i øvrigt stamme fra et endnu ældre ord for forår, nemlig ”eastre”.

Nu vi er ved forår og påske og fuldmåner og den slags skulle jeg måske lige nævne, at den sidste fuldmåne inden forårsjævndøgn på engelsk kaldes ”lenten moon”. Lenten betyder oprindeligt forår. Således hedder forår stadig ”lente” på hollandsk. Ordet kommer af at dagene bliver længere om foråret, de længes. ”Lent” er også det ord englænderne bruger om fasten, altså de sidste 40 dage inden påske. Fuldmånen mellem palmesøndag og påskedag kaldes på engelsk ”egg moon”. Atter et forårs- og frugtbarhedssymbol. Fisk og fugle og den slags lægger gerne deres æg om foråret. Således også påskeæg.

Hovsa, det blev da vist en lidt længere smøre. Hvorfor kunne jeg dog ikke bare have skrevet: ”i år, 2011, falder påsken den 24. april” – meget sent altså. Sådan bare.

PS 1: Jeg ved i øvrigt ikke, om den der fuldmåne – oprindeligt altså - nu skulle være fuld over Vendsyssel, Greenwich, Rom, Egypten, Jerusalem eller hvad, så hvis nogen er bedre oplyst på dette (særdeles afgørende) punkt end jeg, så giv mig lige et praj!

PS 2: Og så er her i øvrigt en alternativ forklaring, som nogle tyskere foretrækker for ordet Ostern. Den frankiske kirkes betegnelse for Jesu opstandelse omfattede det latinske ord ”alba”, der betyder ”hvid” (der blev således blandt andet brugt hvide kåber under fejringen). Alba betyder dog også daggry. Ja solen står ganske rigtigt op i øst, og altså blev ”alba” til Ostern. Har jeg mon været for hård mod de stakkels tyskere?

God påske, når vi engang når så langt.