Skudsmålsbogen

(Delt på Facebook den 18. juni 2011)

Min far havde en skudsmålsbog, som det morede mig meget at læse for et halvt hundrede år siden. Ikke på grund af skudsmålene, de var skam fine nok, men fordi en skudsmålsbog på det tidespunkt vel allerede hørte hjemme på et museum. En skudsmålsbog var en bog, som det 1833-1921 i Danmark var pålagt tyende at forevise ved pladsskifte. Samlet i skudsmålsbogen stod oplysninger om fødsel, forældre, dåb, skolegang, konfirmation og derefter påtegninger af arbejdsgivere. Den blev indført ved Forordning om Skudsmaalbøgers Indførelse for Tjenestetyender af 5. september 1832.

Skudmålsbog

Denne bog har sin plads i min grublen over sproget, for mål er jo et andet ord for sprog. Som i vendelbomål, det sprog man (undskyld nogle) taler i Vendsyssel (der er da stadig nowen som prøwer på å håel det i lyew), og naturligvis vort modersmål og alle de andre tungemål. Denne form for mål er i familie med ”at mæle”, at mæle er at sige noget med stemmen, at tale, at udtale sig. Som for eksempel når man siger ”ja” ved et giftermål. Ved at sige ja indgår man en form for kontrakt, og er man af hankøn bliver man ”gemal”, det vil sige forbundet ved en kontrakt - man er blevet formælet. Og man har muligvis også helt tabt mælet. Jo man kommer langt omkring med mål i betydningen tale, mæle, sprog, aftale, udtalelse, retsag, som i mere eller mindre grad faktisk grunder i det samme begreb. Hermed endnu enkelte af denne form for mål: dølgsmål, kæremål, lejemål, skriftemål, spørgsmål, søgsmål, tvivlsmål, væddemål, og altså også skudsmål. Listen kan sagtens gøres endnu længere. Den oprindelige betydning af skudsmål var faktisk (appel eller) henskydelse/henskud af en retssag (et søgsmål) til en anden domstol. I forbindelse med skudsmålsbogen og den nugældende brug er det imidlertid blevet til et vidnesbyrd, som overordnede afgiver om deres underordnede – altså en ”udtalelse”.

At tænke sig at det udmærkede udsagnsord ”mæle” en gang var gledet helt ud af sproget og først senere blev genoptaget fra folkeviserne i den romantiske periode. Jo vist da. At skrive et eftermæle eller gravmæle for ordet ”mæle” kan altså vente til senere.

Ud med mælet, det er et spørgsmål, om du måske er helt målløs.