Hvil i fred

Hvis du ser danskere gå rundt på en nederlandsk kirkegård smilende og rystende på hovedet, er det måske fordi de har set, at der på mange gravsteder står ”Rust in vrede”. Hvorfor skal vi nu ruste i vrede. Ja det hjælper jo lidt at udtale det rigtigt, for det udtales næsten som ”ryst in frede”. Det nederlandske ”v” udtales nærmest som det tyske ”v” (Fau), og at f bliver til v kender vi da fra engelsk. One wife, two wives – one loaf, two loaves – one life two lives osv. Det nederlandske ord rust er det samme som det engelske ord rest, som i ”Rest in peace”, forkortet til R.I.P. - nåh nej, det er egentlig en forkortelse af ”requiescat in pace” - altså ”hvil i fred”.

Og det kunne så, synes jeg, give en rimelig forklaring på hvorfor det hedder en ”rustvogn”, den vogn, der bringer os til vores sidste hvilested, eller skulle jeg sige rasteplads, for en rasteplads er jo et sted hvor man kører ind til siden for at hvile sig lidt inden man kører videre, og i øvrigt også et område hvor trækkende fugle kan gå ned for at hvile og spise. Men der er jeg muligvis galt afspadseret, for rust i rustvogn menes åbenbart at komme fra (ud)ruste. Vognen er udrustet eller udsmykket.

Nederlandsk rust, engelsk: rest og tysk: Rast og i øvrigt også Ruhe er i øvrigt brødre til det danske ord ”ro” - og fred er jo en tilstand, hvor der er ro. Og ro kan man vel undertiden nok have brug for, så nu er det vist på tide, at jeg tager mig en middagslur!