For at det ikke skal være løgn, så faldt jeg faktisk lige over en kalender, der slet ingen uger har. Dem der følger denne kalender kan naturligvis først begynde deres uge, når de engang med tiden måske går over til en ny kalender MED uger.
Det drejer sig om Boran-folket i den sydlige del af Ethiopien og tildels over grænsen i Kenia. Det er halvnomader og hyrdefolk, som holder kvæg, får og geder, for hvilke vand er en nødvendighed. Landskabet er halvørken. De er for øjeblikket hårdt ramt af tørken ved Afrikas Horn. Borena-kalenderen har tolv måneder på hver 29,5 dage, hvilket skulle give et år på 254 dage. Det har som sagt ingen uger. Man mener folket udviklede denne kalender omkring år 300 før vor tidsregning. Det er en månekalender. Måne og måned er, som man let kan høre afledt af samme ord, et ord der sandsynligvis havde noget med at måle at gøre, månens faser blev nemlig i tidernes morgen brugt til at måle tiden med. Nogle månekalendere er ikke rene månekalendere men tager også hensyn til solens og/eller visse stjerners bevægelser. Generelt svarer en månemåned til månens gennemsnitlige omløbstid fra nymåne til nymåne. Det vil sige cirka 29,53059 dage (29 dage, 12 timer, 44 minutter og 3 sekunder). Da 12 sådanne måneder således cirka beløber sig til 354 dage 8 timer og 49 minutter, vil måneåret hurtigt komme ud af trit med solåret og dermed årstiderne. Det kan man så råde bod på ved at indskyde en 11-12 ekstra dage i løbet af året, hvis man altså vil. Udover månens bevægelse tager Borena-kalenderen også hensyn til syv bestemte stjerners eller stjernegruppers bevægelser.
Jeg har her talt om Borena-kalender, der afviger fra den kalender der ellers bruges i store dele af Ethiopien, den etiopiske kalender, der består af tolv måneder på hver 30 dage, samt en kort måned på fem dage, eller 6 dage når det hvert fjerde år er skudår. Denne kalender er baseret på den koptiske kalender osv.
Men for at vende tilbage til ugens begyndelse – hvis man ellers har nogen uge – må jeg hellere præcisere, at både en jødisk og islamisk ugedag i princippet begynder ved solnedgang, eller måske snarere ved mørkets frembrud, som jeg tror jeg antydede i noten. Sådan var det også i den kristne kirkes barndom. I katolske klostre begynder dagen stadig med vesper (vesper er latin for aften), en katolsk bøn ved solnedgang, svarende til det daglige aftenoffer hos jøderne – og altså også stort set muslimerne fredagsbøn.
No comments:
Post a Comment