Parlamentere eller tinge

Har du tinget om prisen? Eller har I ikke parlamenteret? Diskutere, parlamentere, tinge, prutte – det er også hvad man gør i et parlament eller (folke)ting. Erik den Røde siger dit, og Karl den Blå siger dat, og flertallet vedtager en beslutning. Sådan har det altid været siden tidernes morgen – eller i hvert fald siden vikingetiden.

Øen Man praler med at have det ældste uafbrudte eksisterend parlament i verden. Det hedder ”Tinwald” og blev stiftet i 979, men oprindelsen går tilbage til det niende århundrede, som ting for de vikinger, der nu og da holdt til på Man. Om det nu også virkelig har fungeret uafbrudt siden 979, vil jeg lade andre diskutere, men navnet er klart det samme som det islandske Þingvellir, der igen stammer fra det oldnordiske ord Þingvǫllr, nemlig den vold eller den slette eller det sted, hvor en folkeforsamling holdt ting, altså et tingsted, hvor ret blev dømt og lov blev givet.

På Þingvellir samledes islændingene for første gang i år 930 for at løse stridigheder og vedtage nye love. Þingvellir var nationens mødested helt frem til år 1978, da danskerne opløste tinget, altså i alt i 868 år. Landets øverste ledelse var således Altinget, der havde hovedsæde på Þingvellir. Altinget var en lovgivende og dømmende forsamling. Der udarbejdedes løsningsforslag til konflikter fra landets forskellige egne. Da Altinget i 1845 genopstod som en demokratisk valgt forsamling, var det med Reykjavík som mødested.

Omkring år 900 havde færingerne allerede deres ting på den halvø (midt i Torshavn), som er opkaldt efter det: Tinganes. Det nuværende Lagting (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) blev oprindeligt kaldt Altinget, og hører med sin over tusindårige historie til de ældste parlamenter i verden. Det er altså i princippet ældre end Tinwald på Man, men har vel ikke ubetinget fungeret uafbrudt.

Vores eget Folketing er ikke så gammelt endda. Folketinget opstod sammen med det i 1953 nedlagte Landsting ved grundloven af 1849. En grundlov, der i øvrigt minder kraftigt om den belgiske. Danmark fik brug for en ny og moderne forfatning efter den franske revolution i 1848 og de efterfølgende uroligheder i Europa. Belgien havde fået en ny forfatning efter selvstændigheden i 1830, altså et godt sted at hente inspiration. Med navnene folketing og landsting viste man tilbage til de gamle ting, der eksisterede i vikingetiden og middelalderen.

Hvis vi kigger videre omkrig i Norden, har Norge sit Storting i Oslo. Ålandsøerne har deres eget Lagting, og Grønland har nu et Landsting. Sverige har derimod en Riksdag.

Og så lige et sidehop til England, hvor vi finder det gode danske ord ”husting” (et ting for et hus á la underhus, overhus, kongehus etc.), mærkeligt nok ofte brugt i flertalsformen ”hustings” (undertiden også hastings/Hastings – dog ikke den berømte fra 1066). Ordet stammer fra et ”charter” udstedt af Knud den Store , som ud over at være konge af Danmark også var konge af England fra 1016 til 1035. Dette husting udviklede sig til at blive en domstol i London. ”Hustings court” fungerer ikke længere som domstol, men mødes stadig nu og da for at registrere gaver foræret til the City of london. I USA findes der stadig en række ”Hustings Courts”. Endvidere henviste ”husting” i det 18. og tidlige 19. århundrede i England til en midlertidig platform eller pavillon, der blev oprejst som en form for valgsted (til valg af borgmester eller sherif eller den slags). I øvrigt var det inden1872 også en midlertidig platform, hvor kandidater til det britiske parlament (underhus) stod, når de var blevet nomineret, og herfra holdt deres valgtaler.

Og sådan går tingene deres (skæve?) gang.