Hvornår begynder din uge?

(Delt på facebook den 15. juli 2011)

Amerikanske kalendere har altid irriteret mig, fordi de lader ugen begynde om søndagen. Vi i Europa, og ikke mindst Norden, ved da bedre. Den begynder selvfølgelig om mandagen. Eller hvad? På islandsk hedder tirsdagen, altså vores anden ugedag, Þriðjudagur (tredjedagen). Sikke noget rod! Og torsdagen ”selvfølgelig” fimmtudagur (femtedagen), og ikke som den burde ”fjerdedag”. Nå ja, vi ved jo da, nogle af os i det mindste, at tyskerne kalder onsdag for Mittwoch, selv om den efter vores ugebegreb ikke falder midt i ugen. Faktisk erstattede ordet Mittwoch allerede i det tiende århundrede et ord der mindede noget mere om vore onsdag (egentlig Odins dag), nemlig Wodanstag. Alt dette peger jo på søndag som ugens første dag. For at fortsætte med det islandske så synes islændingene med Miðvikudagur åbenbart også at onsdag er ugens midterste dag. Og det samme gør så færingerne med Mikudagur, selv om de på nogle færøske dialekter dog holder fast ved Ónsdagur. Nu er jeg ikke så stiv i finsk, men deres ondagssnavn, Keskiviikko, skulle også betyde ”ugens midte”.

Hvis ugen altså nu begyndte om søndagen blev onsdag ud over den midterste dag også den fjerde dag, og det er da også hvad den kaldes på portugisisk, quarta-feira, på græsk, Τετάρτη (tetarti, betyder egentlig bare ”fjerde”), hebræisk רביעי (”fjerde”), persisk چهارشنبه (”fjerde dag”). Jeg finder dog trøst at hente i estisk og kinesisk. På estisk er onsdag nemlig kolmapäev, som betyder “tredje dag” (vi kan vel alle tælle til tre på finsk: yksi, kaksi, kolme - og finsk er som bekendt nært beslægtet med estisk) og mandarinkinesisk 星期三 (shingki sjang, eller hvordan man nu udtaler det?), der også betyder tredje dag, så der findes dog nogle som er fornuftige, selv om Kina nok er lidt langt væk!

Nå men altså tilbage til mit spørgsmål. Hvornår begynder din uge? Det er jo nærmest et religiøst spørgsmål. Og vel også et spørgsmål om hvornår ugen egentlig slutter - pa den syvende dag. I Biblens skabelseshistorie slutter skabelsen af hver af de første seks dage med “og der blev Morgen, den …te Dag”. Men ikke efter den syvende dag “Og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den; thi på den hvilede han fra al sin Gerning, som Gud skabte og gjorde.” Den syvende dag endte åbenbart aldrig? Og hvad er så den syvende dag? For os kristne er det søndag. For jøderne er det sabbaten, ugens sidste dag der i jødisk tradition er lørdag, og påbegyndes ved solnedgang fredag, når tre stjerner lyser på himlen, og varer til solnedgang lørdag. Koranen lader også verden skabe på seks dage, med den syvende dag som hviledag, nemlig fredag. Deres uge slutter altså åbenbart med fredagsbønnen, der foregår i moskéen fredag over middag efter imamen har holdt sin tale.

Det var så ugens slutning. Men hvornår begynder den. Hos mig begynder den mandag morgen en gang midt på formiddagen, når jeg finder det passende at stå op. Det er sådan lidt i tradition med det nye testamente, hvor dagen startede når solen stod op. Vi kender det fra udtryk som den tredje time eller den elvte time. Den første time var sådan omkring 6-7 om morgenen, den første time efter solopgang altså. Først senere, med 12 timer på hver side af middagen, fik vi en dag på 24 timer. Døgnets inddeling i 24 timer stammer fra antikken, hvor man fulgte er tolvtalssystem. Så for mange starter ugen altså ved midnat, ved overgangen fra søndag til mandag.