Skattevæsenets grønne check fik mig til at grunde over den tyske betegnelse for skærtorsdag, nemlig Gründonnerstag (grøn torsdag). Det er hvad tyskerne har kaldt denne dag siden det 12. århundrede, og det har (naturligvis) ikke noget med kompensation for grønne afgifter eller grønt i det hele taget at gøre. (Det er bare mig der tænker i underlige baner!)
Navnet "Grün" kan være afledt af et gammelt ord, "gronan", der betyder græde. Dermed kan der eventuelt være tænkt på de tårer, der blev gydet ved de bodsøvelser, som en række kristne gennemførte på denne dag i den gamle kirke.
Det danske navn Skærtorsdag henviser til, at Jesus ved indstiftelsen af nadveren vaskede disciplenes fødder rene. "Skær" betyder her renselse, heraf også navnet ”skærsilden”, hvor man skulle ”renses” for at kunne komme i himmelen.
På hollandsk har skærtorsdag også fået et farvenavn, nemlig hvid ("Witte Donderdag"), muligvis en henvisning til en skik med på denne dag at tildække krucifikser med et hvidt klæde, eller eventuelt til den hvide præstekjole, som præsterne bar på denne dag.
Og nu, hvor jeg er i gange må jeg vel også heller kommentere den engelske betegnelse for dagen, nemlig ”Maundy Thursday”. Det virker straks lidt lettere. Der er temmelig stor enighed blandt de lærde om, at ”Maundy” er afledt fra middelengelsk (det engelske sprog fra omkring begyndelsen af det 12. århundrede til slutten af det 15. århundrede) og oldfransk mandé, fra latin mandatum, det første ord i sætningen "Mandatum novum do vobis ut diligatis invicem sicut dilexi vos", hvormed Jesus forklarede disciplene, hvorfor han vaskede deres fødder. Hovsa, den kommer vi nok lige til at tage på dansk, kære venner:
”Dette er mit nye bud: Elsk hinanden ligesom jeg har elsket jer.” Altså om jeg så må sige ”budets dag” i modsætning til det tyske ”bodens dag”.
God påske allesammen!
No comments:
Post a Comment