Snublesten

Når man læser aviser kan man få det indtryk, at der nu forekommer flere skandaler end tidligere, sådan à la verden bliver da også ondere og ondere, nej i de gode gamle dage var alting bedre. Det er en myte kære venner. I hvert fald var der også skandaler i det gamle Grækenland, for ordet har vi fra græsk "skandalon" (σκάνδαλον), og også dengang var en ”skandalon” noget der gav anledning til forargelse, det vil sige i sin grundbetydning var det egentlig noget man snubler over, og dermed altså også (blandt andet) en anstødsten.

Ordet ”skandalon” forekommer mange gange i den græske udgave af Biblen. Jeg skal her nævne nogle eksempler på hvordan ordet er oversat til dansk. Fra Det Gamle Testamente: snare, fælde, anstød, stød, idet ”snare” er det mest forekommende – ordet skandale forekommer nota bene ikke. Fra Det Nye Testamente: forargelse, anstødssten, fælde, anstød, snare, idet ”forargelse” er det mest forekommende.

Det kan jo nok give anledning til nogle filosofiske betragtninger over skandaler. Når jeg ser på mediernes behandling af skandaler får jeg det indtryk, at selv om det er menneskeligt at snuble over små ujævnheder på ens vej, kan medierne blæse det op til noget, der må give anledning til den allerstørste forargelse. At forargelsen med andre ord bliver meget meget større end snubleriet. Sådan er vi mennesker måske indrettet – vi ser den skandaløse splint i vor broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i vort eget øje (og det er i virkeligheden nok den ægte skandale).

Lad os gøre snublesten og anstødssten til trædesten og vandre videre!