Pyt med biksemad

Når vi siger ”pyt med det”, har det så noget med en vandpyt at gøre? De lærde er ikke helt enige. På mange sprog betyder navneordet pyt et hul i jorden (skrevet som pit, put (med udtalen pyt), pytt, Pfütze osv.). Det skulle efter sigende komme fra Latin ”puteus” (pyt, rende, grube, brønd). Måske havde dette oprindeligt noget med rent vand at gøre, idet det latinske ”putus” betyder ren. Allerede i det trettende århundrede kom det engelske pit også til at betyde helvede (eller i det mindste et bosted for onde ånder). Fra svensk side anser man ”pytt” for at være en afbleget ed med betydningen (for) ”helvede”, hvilket blandt andet understøttes af at et svensk dialektord ”putt” også betyder helvede. (Så jäklans bra!)

Det latinske ord ”puteus” (brønd, grube) kommer i øvrigt af udsagnsordet ”putare”, som betyder skære, og som vi kan genkende i ordet ”amputere”, som jo er at skære noget bort.

Nu kunne ”pyt” i betydningen ”pyt med det” jo også være kommet bare ved at føje et ”t” på py – en efterligning af lyden når man spytter eller blæser. Så er ”pyt med det” altså noget man vil blæse på.

Men strengt taget kan vi vel være ligeglade med om det nu kommer fra ”gå ad H. til” eller ”det vil jeg blæse på”. Pyt nu med det! Det rager mig en høstblomst.

Og dog? Giv mig bare ”pyt i pande”. Denne betegnelse på biksemad har vi fået fra svensk ”pytt i panna” eller ”pyttipanna”. Også her er der lidt tvivl om hvad dette ”pytt” betyder. Nogle (svenskere) hævder, at det her betyder småstykker. Man tager resterne fra ugens måltider, deraf også betegnelsen ”hänt i veckan”, skærer dem i små stykker og kommer dem på panden. Andre (svenskere) mener, at retten oprindeligt blev kaldt ”puttipanna' (med stort set samme udtale). Man ”putter” små stykker mad på panden. På engelsk kaldes retten ud over ”pytt i panna” også ”Swedish hash” (er biksemad mon vanedannende?). og så er vi igen kommet lidt rundt i verden.