Skal de skilles?

For at undgå misforståelser så taler jeg her om bogstaver og stavelser. Sp, st, sk, man aldrig skille må. Sådan lød det i hvert fald da jeg gik i skole, men der går kraftige rygter om, at denne regel blev afskaffet i 1955. Sådan går der så mange rygter om nogen, der skal skilles, og nogle af dem viser sig at passe. Dagens motto er åbenbart at alt og alle må skilles. Og dog. Der er stadig regler for hvordan ord skal skilles. Således må man naturligvis ikke skille en fodboldspiller således ”fodbolds-piller”. Dette skyldes ikke, at man ikke må skille sp, men at fodboldspiller er sammensat af to selvstændige, nemlig fodbold og spiller. Her finder du retskrivningsreglerne for orddeling ved linjeskift:

http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/orddeling . Hvis du følger disse regler vil du sikkert opdage, at du ikke særlig ofte vil komme til at skille sp, st eller sk, så reglen var nu ikke så tosset endda. Man må dog for eksempel nok skille ordet ”taske” både således ”ta-ske” og således ”tas-ke”. Når man ser orddeling i avisspalter, ser man ofte de forfærdeligste ting, og mange orddelingsunoder kom ind i sproget da vi begyndte med tekstbehandling, som automatisk kunne dele ord ved linjeskift, men i starten gjorde det efter amerikanske regler (”hyphenating”). Da jeg så hvor tosset det kunne komme til at se ud, besluttede jeg aldrig mere at dele ord, eller i det mindste under ingen omstændigheder automatisk.

Nu kunne man måske tro, at den ”pind” man skiller ordene med var et skilletegn. Men nej, skilletegn bruges til at adskille sætninger og deres led for at lette læsningen eller tydeliggøre meningen, det vil sige, at det er tegn som punktum, komma og semikolon. Det er heller ikke tankestreger, for tankestreger bruges til at markere en længere pause i en tekst. Nej hold da helt ferie, man bruger bindestreger til at skille ordet i to dele – har man dog kendt mage.

Nogle taler om en lang eller en kort bindestreg, men det må da være en tanketorsk, en bindestreg er efter min beskedne mening altid ”kort”. Derimod kan man nok have en en lang (—) eller kort ( – ) tankestreg.

Der findes ifølge Wikipedia forskellige typer tankestreger:

N-tankestregen ( – ) har en længde svarende til et n i den aktuelle skrifttype

M-tankestregen ( — ) har en længde svarende til et m i den aktuelle skrifttype

Figurtankestregen ( ‒ ) ligner en almindelig bindestreg, men bruges i andre situationer

Citationstankestregen ( ― ) ligner m-tankestregen og bruges til citater

En svungen tankestreg ( ~ ) bruges i ordbogsdefinitioner.

Her finder du retskrivningsreglerne for tankestreger: http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-55-tankestreg

Må jeg lige indrømme et jeg faktisk ofte bruger minustegnet (-) som både tankestreg og bindestreg?

Blød og hård bindestreg er noget helt andet. Udtrykkene anvendes ved tekstbehandling. En blød bindstreg er en bindestreg, som bruges til at styre, hvor et ord eller en sætning deles, hvis ordet eller sætningen er placeret i slutningen af en linje. Man kan for eksempel angive, at ordet "ikkerygning" skal deles som "ikke-rygning" i stedet for "ikkeryg-ning". Hvis ordet står midt i en linje deles det ikke med en blød bindestreg, og ordet kommer til at stå som "ikkerygning". Hårde bindestreger forhindrer, at ord med bindestreger, tal eller sætninger deles, hvis de er placeret i slutningen af en tekstlinje. Man kan for eksempel forhindre, at 555-0123 deles. I stedet flyttes hele udtrykket til begyndelsen af næste linje.