Friday, 14 September 2012

De Britiske Øer

Et par små drenge stod i slutningen af 1940'erne, da det var på mode at ”samle” på bilnumre, ved vejkanten og noterede nummerplader. Da der kom en bil forbi med et D-mærke sagde den ene: ”Den er fra Dyskland”. ”Hvor ved du det fra:” sagde den anden ”den kan da også være fra Dorbritannien”.

I går skrev jeg, at ”land” kan være et forvirrende begreb. Jeg kom vist også til at sige, at jeg måske ville skrive lidt om, at hvad vi kalder forskellige lande også kan blive noget rod. Jeg tror ikke på, at man altid skal holde hvad man lover, men lad os nu alligevel kigge på et nærliggende område, som vi er mange om at have problemer med. Lad mig nævne et konkret eksempel herpå. Vi var i (republikken) Irland, og en eller anden spurgte min viv om vej. Hun undskyldte sin uvidenhed med at hun ikke var brite, hvilket naturligvis blev mødt med en sur bemærkning fra irlænderen, eller hedder det ireren, om at ”det er jeg sandelig heller ikke”. Man må ikke kalde en skotte for en englænder, men nok en brite. Man må også gerne kalde en waliser for en brite, men når vi når til republikken Irland, så vil man gerne bede sig fritaget for at blive anset for brite.

Lad os se lidt på den britiske (politiske) geografi.


Hvis vi ser bort fra øen Man og Kanaløerne består De britiske Øer af to lande, nemlig republikken Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Det sidstnævnte kaldes ofte blot Det Forenede Kongerige eller UK, som er en forkortelse af United Kingdom. Man og kanaløerne tilhører den engelske krone, men er ikke en del af det Forenede Kongerige. Det burde fremgå heraf, at Nordirland ikke er en del af Storbritannien, og dog er der mange der opfatter Storbritannien som et synonym for Det Forenede Kongerige. I 1707 opstod Kongeriget Storbritannien ved en sammensmeltning af kongerigerne England og Skotland. I 1801 kom Kongeriget Irland med, og vi fik Kongeriget Storbritannien og Irland. Senere i 1921 rev den sydlige del af øen Irland sig løs og blev en selvstændig republik – tilbage var altså Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Storbritannien består altså af England, Skotland og Wales, og englændere, skotter og walisere må vi altså gerne kalde briter, men husk endelig ikke at kalde skotter og walisere for englændere, for så bliver de meget fornærmet.

Det skal gerne indrømmes at praktisk talt ingen er helt konsekvent med disse navne. Heller ikke med forkortelserne, for selv om UK burde være det eneste rigtige for ”hele” Det Forenede Kongerige kan man finde både GB og GBR i visse internationale landekoder.

Nordirland beskrives henholdsvis som et land, en provins eller en region i Det Forenede Kongerige. Nordirland kaldes undertiden Ulster, hvilket igen er lidt misvisende, idet Ulster omfatter ni gamle grevskaber (ca. amter), hvoraf de tre ligger i det nuværende Irland (republikken altså).

Og lad os så lige tage et Euler-diagram med de engelske betegnelser.

”British Islands” er en term der har været brugt i britiske love siden 1889 om de øer eller dele af øer (navnlig Nordirland) som står under britisk overhøjhed. Det er vist ikke rigtig muligt på dansk at gengive denne mærkelige juridiske skelnen mellem ”isles” og ”islands”. Selv om ordene ”isle” og ”island” er af vidt forskellig oprindelse betyder begge dog ø, omend ”isle” mest bruges i stednavne, som i ”Isle of Man”, for øen Man. Somme tider er engelske, undskyld jeg mener naturligvis britiske, jurister lidt sære. ”British Isles” er på denne måde et geografisk begreb, medens ”British Islands” er et juridisk begreb. Øen Man er dels geografisk/navnemæssigt en ø (”isle”) og dels juridisk set britisk (”island”). Forstå det hvem der kan.

No comments:

Post a Comment