Diminutiver

Diminutiver

På tysk (og nederlandsk) er diminutiver altid intetkøn. Diminutiver er i parentes bemærket ord som efter tilføjelse af en afledningsendelse, som for eksempel ”-ling”, har fået betydning af noget småt. Jeg har altid syntes, at det var helt hen i vejret, at ”ein Mädchen”, det vil sige en (”lille”) pige, er intetkøn. Alle og enhver, selv grammatikere, burde da kunne indse, at en pige er hunkøn. Men sådan er det altså. Det er altså das Mädchen og ikke die Mädchen. Og måske er vi danskere ikke meget bedre. Se nu for eksempel på ordet ”kælling”. Ja, heldigvis er det da fællesskøn, for det kommer af ordet ”kerl” eller nutidens ”karl” + diminutivsendelsen ”-ling”. Det betød altså oprindeligt ”lille karl” eller med andre ord ”mandsling”. Er det ikke pudsigt at ”kællinger” i vores eMANciperede tidsalder er kvinder? Har kællinger måske fordærvelige mandlige egenskaber?

Dansk har ikke længere levende diminutivendelser, der frit kan aflede nye ord, som for eksempel tysk, der (stadig) danner diminutiver ved endelserne -chen og -lein. Vi har dog ret mange levn af den slags diminutiver fra fortiden. Således nævnte jeg i går kyllinger . Det kommer fra oldnordisk ”kjúklingr” afledt af et ord med betydningen 'lille klump', jævnfør norsk kjuka 'lille klump'. Og når man ser sådan en lille sød gul klump til kylling, ja så er det da særdeles forståeligt.

Ordet killing er lidt enklere. Det har vi fra oldnordisk ”ketlingr”, altså ”lille kat”. Endnu enklere er måske ”gæsling” = lille gås og ”ælling” = lille and. Egentlig har vi ælling fra svensk dialekt ”älling”. Svenskerne har vel også et ord at skulle have sagt, selv om jeg ikke er så glad for deres märkelige æ'er.

Usling giver vel sig selv, det er en ussel lille fyr. Og det minder mig så om musling, der naturligvis betyder lille mus. Det er faktisk det samme ord som muskel. Vi har hentet disse to ord fra latin musculus, der er en diminutiv af mus (det er altså lille mus). ”Musculus” betød både lille mus, muskel og musling. Visse muskler ligner sammen med deres sene med lidt fantasi en mus med hale. En musling skulle med hensyn til størrelse og form også ligne en lille mus. Måske er der også tænkt på måden (fjernede) muskler og muslinger kryber på. Både musling og muskel hed i lang tid det samme på engelsk, nemlig ”mussel”. Omkring 1600 begyndte man at kalde muskel for ”muscle” for at skelne, men denne skelnen var først fuldt etableret fra 1870'erne.

Latin og de romanske sprog gør udstrakt brug af diminutiver, for eksempel af typen der ender på -lus eller -culus, som altså i musculus.

På ældre nydansk har man brugt ordene musling, mysling og møsling om museunger eller små mus. Mysling bruges muligvis stadig på dansk dialekt om et lille menneske eller en pusling. På norsk dialekt betyder mysling eller musling ”stakkel” eller ”stymper” – fra oldnordisk mýslingr. Og der har vi så pusling, en lille dreng eller mandsling – men ikke en lille kat/pus eller killing. Pusling er snarest afledt af ældre nydansk pusil 'lille dreng', af latin pusillus 'meget lille', af pusus 'dreng'. Både det latinske mus (der sjovt nok betyder mus) og det latinske musculus (der betyder lille mus) er hankøn. Tro nu i øvrigt ikke at mus betyder mus på alle sprog. Det nederlandske ord ”mus” betyder for eksempel (grå)spurv.

Ja så har jeg vist været dybt nede i småtingsafdelingen. Lidt har også ret.