Norn (shetlandsk og orknøsk)

Sidste år havde jeg den, desværre korte, fornøjelse at besøge Shetlandsøerne og Orkneyøerne. Det slog mig, hvor gennemsyret disse øer er af nordisk og navnlig norsk kultur. Blandt andet er en række oldtidsminder (senere) forsynet med runeindskrifter.

Og se nu for eksempel Shetlands våbenskjold.

Ud over Shetlandsponyen, enhjørningen og vikingeskibet bemærker vi mottoet "Med lögum skal land byggja". Det minder jo mistænkeligt om indledningen til Jyske Lov ”Med lov skal land bygges” (Mæth logh scal land bygiæs). Jyske Lov er fra 1241. Shetlænderne har dog snarere hentet det fra Njals Saga, der anses for at være skrevet i slutningen af 1200-tallet. Her lyder det: ”Med lögum skal land uort byggia en ologum ey da” (Med lov skal land bygges, men med ulov øder man det).

Som efterkommere af vikinger og nordiske bosættere taltes der på Shetland og Orkneyøerne fra engang i 800-tallet og indtil det 18. århundrede, ja måske helt ind i det 19. århundrede det vestnordiske sprog norn. Altså i 1000 år, hvilket vel nok må kaldes bemærkelsesværdigt. Norn er en sammentrækning af norrøn. Norn er nu uddødt, men menes at have været meget lig færøsk. En Lavlandsskotsk dialekt med nogle oldnordiske ord i og engelsk er de daglige sprog i nutiden. Man kan nogle få steder på øerne stadig støde ind i vuggeviser sunget på norn. Norn taltes også i længere tid i Caithness, som jeg har cirklet ind på kortet. Da kortet bygger på stednavneundersøgelse kan det være interessant at nævne, at caith i Caithness er af gælisk oprindelse, medens vi klart kan se, at Caithness er et næs, og endelsen ness (= næs) er nordisk.

(Norn er på kortet vist i brunt)

I 1397 blev Norge en del af Kalmarunionen, og Norge kom under dansk styre. Den danske konge Christian den Første var i pengenød, da hans datter Margrete i 1468 blev forlovet med Jakob den Tredje af Skotland, og han pantsatte derfor Orkneyøerne og Shetlandsøerne som betaling af medgiften. Uden det norske rigsråds vidende indgik han den 8. september 1468 en kontrakt med Jakob den Tredje om pantsættelse af Orkneyøerne for 50.000 rhinske gylden og den 28. maj 1469 Shetland for 8.000 rhinske gylden. Christian den Første sikrede sig en klausul om indløsningsret til fremtidige norske-danske konger. Selv om pantet aldrig blev indløst, finder jeg at øerne principielt stadig må anses for at være danske (jeg har da ikke hørt noget om, at indløsningsretten officielt eller legalt skulle være blevet ophævet), men det er skotterne nok ikke helt enige med mig i. Jeg er også bange for, at Dronning Margrethe ikke er i stand til at betale, efter at der er beregnet renter og renters rente.

Det er i øjnefaldende, at 95% af stednavnene på Shetland har deres rod i det oldnordiske. Således ligger hovedstaden Lerwick der, hvor en å fører lerholdig mudder ud i en vig. Det er altså en lervig. Shetland havde flere tingsteder. Det vigtigste var Þingvöllr (nu Tingwall), og det minder jo en hel del om Þingvellir på Island, og havde da også samme funktion.

Shetland kommer af Hjaltland, altså Hjaltes land. Hjalte er et nordisk drengenavn, der betyder "sværdhæfte". At Orkneyøerne på ældre dansk kaldtes Ørkenøerne må da vist være en dobbelt misforståelse. Det oldirske navn for disse øer var ”Insi Orc”, der betød griseøerne. Nu kunne de gamle vikinger næppe gælisk så de opfattede ”orc” som det oldnordiske ord ”orkn”, der betyder sæl. Orkneyjar betød altså sæløerne.

Norn har ganske givet ikke fået al den omtale dette sprog fortjener, og det synes jeg da egentlig er en skam. Der var i øvrigt sikkert dialektale forskelle mellem shetlandsk norn og orknøsk norn. Her får du indledningen til Fadervor på Shetlandsk norn (år 1774):

Fyvor or er i Chimeri. / Halaght vara nam dit

og på orknøsk norn (år 1700):

”Favor i ir i chimrie, / Helleur ir i nam thite”