Flersprogethed

Egentlig ville jeg skrive om de nordiske sprog, men tro mig om du vil, jeg sidder her og mangler ord. Ordene findes ganske givet, men jeg kan bare ikke finde dem. Jeg mangler ord til helt nøjagtigt at beskrive den multikulturelle virkelighed. Lad mig foreløbig være lidt fiktiv eller virtuel eller sådan noget. En mand i Tyskland er søn af en dansk mor og en tyrkisk far. Tyrkisk er det sprog han er vokset op med, det er det de taler derhjemme og med venner og familie. Han har gået i tysk skole. Da han tilfældigvis er muslim har han også gået i koranskole, hvor undervisningen som bekendt foregår på arabisk, der er koranens sprog. Vi taler altså om sprogene dansk, tysk, tyrkisk og arabisk. Jeg kan dårligt sige at dansk er hans modersmål, for han taler faktisk ikke et ord dansk. Er tyrkisk så hans modersmål?

Hvordan var det nu i Danmark i begyndelsen af 1500-tallet, jo da talte kongen tysk, bønderne dansk og kirkesproget var latin. Men jeg kan da dårligt kalde arabisk for et kirkesprog, da sproget bruges i moskeer. I Norge havde de engang et godt ord for den slags, nemlig ”Bokamál”. Bokamál blev i gammelnorsk brugt om latin og kirkesprog. Det var det sprog, der blev brugt i den hellige bog. Koranen og Toraen er også hellige bøger, men jeg finder det lidt søgt at kalde arabisk og hebræisk for kirkesprog. Ordet bokmål eller bogmål har senere udviklet sig til at ændre betydning til en slags rigsmål eller rigssprog.

Vi har da masser af nyttige ord for sprog. Skolesprog, retssprog, dagligsprog, omgangssprog, formelt, litterært eller fagligt sprog og så videre. Men jeg synes det kniber lidt med passende alternativer for modersmål og kirkesprog. Førstesprog er sådan set et udmærket ord, men sjældent brugt. Lad mig se, hvad de gør på engelsk Ud over ” mother tongue” har man på engelsk ”native language” (ca. indfødt sprog” og ”arterial language” (ca. hovedsprog, men hovedsprog har fået en noget andet betydning på dansk). Kirkesprog hedder på engelsk ”liturgical language” (liturgisk sprog). Liturgisk sprog, eller liturgisprog er måske trods alt det rette alternativ for kirkesprog.

Med et nordisk sprog som førstesprog og liturgisprog er jeg nu måske klædt på til at gå videre med de nordiske (skrift)sprog. Vil altså sandsynligvis blive fortsat.