Klukker klokker?

Nogle ord er lydefterlignende. Ifølge en række danske, tyske og engelske kilder gælder det formodentligt også ordet klokke. Du ved sådan en kuppelformet, hul metalgenstand som ringer når den slås på siderne (gerne med en knebel) - kirkeklokker, gårdklokker, skibsklokker, bordklokker, sporvognsklokker, skoleklokker, dirigentklokker, koklokker, fåreklokker, katteklokker, cykelklokker og så videre. Ordet menes at være lånt fra keltisk/gælisk, som walisisk ”cloch” og oldirsk ”cloc(c)” (oldirsk er betegnelsen for irsk i perioden ca. 500-900 e.Kr.). Irske missionærer, der ringede kristendommen ind blandt andet i Tyskland og Danmark, bragte ikke alene brugen af kirkeklokker med sig, men også ordet for sådan en klokke, på tysk Glocke, på oldnordisk klukka eller klokka og på nydansk altså klokke.

På oldengelsk hed en klokke (/et ur), der måler tiden ”dægmæl”, det vil sige et apparat (dagmål) der måler dagen (tidens gang). Da en klokke, eller lad mig herefter for at undgå mere forvirring kalde det et ur, i middelalderen var forsynet med en klokke der ringede/kimede, kom uret i flere europæiske lande til at hedde noget der minder om klokke. Dette skete også sent i det 14. århundrede i England, hvor det kom til at hedde ”clokke”, der på moderne engelske blev til ”clock”, både om uret og om tiden, som i ”Rock around the clock tonight”. Det med at sige ”it is 6 o'clock” (det vil sige klokken er 6, bare for at tage et eksempel, det kunne naturligvis lige så vel være 10 eller 12) kom først ind i det engelske sprog omkring 1720. Ordet ur kommer for fuldstændighedens skyld fra et oldfransk ord (”ore”) der betød tid.

En klokke, der kimer, hedder i øvrigt ”bell” på engelsk (og altså ikke clock). Det gælder også en dørklokke (doorbell) eller cykelklokke (bicycle bell). Og nu vi er ved det, så svarer det engelske bell naturligvis til det danske bjælde. Pudsigt nok er ”bellen” på tysk kommet til at betyde ”at gø” (som en hund). Jeg aner overhovedet ikke om der er nogen forbindelse, men personligt synes jeg, at det smager lidt af brølen, da oprindelsen for brølen dog er uvis, må jeg heller holde op med den slags gætterier. Det fører bare til folkeetymologi.

Bortset fra det ved vi altså nu, hvad klokken har slået, med mindre jeg har klokket i det, det er da klokkeklart, men hvem ringer klokkerne for?

Kluk kluk kluk