Spiseri

Den ene siger, at man er HVAD man spiser. Den anden siger, at man ER NÅR man spiser. Jeg er måske mere interesseret i ”HVOR man kan spise”, når vi er ude på tur.

Man kan for eksempel gå på restaurant, så restaurerer eller genopretter man kroppens energibalance. Ordet har vi fået fra fransk. Jeg ved ikke om ordet bliver mere dansk ved at kalde det en restauration. I gamle dage gik man nok på kro. Det lyder mere folkeligt. Ordet kro har vi fået fra tysk.

Et cafeteria er en udmærket mulighed, selv om det nok kan forbavse, at man kan spise i et cafeteria, for egentlig betyder, det jo et kaffehus, et sted hvor der er kaffeudskænkning. Det forbavser måske nogen, at vi ikke har fået det fra italiensk, men faktisk er cafeterier blæst over fra Sydamerika, fra et af de sydamerikanske land, hvor man taler spansk, for det er et spansk ord. Tilsvarende kan man i Spanien gå ind på et cerveceria og få en øl. Øl hedder cerveza på spansk, så et spansk cerveceria er en ølstue.

Taverne derimod er italiensk oprindelse. Det italiensk taverna kommer fra latin taberna, der betyder 'bræddehytte', og det lyder vel hyggeligt nok - at spise i en bræddehytte.

Pizzeria må vel siges at være i familie med cafeteria. På dansk er ordet kendt fra 1968. Også det er fra italiensk (pizzeria), og er naturligvis et sted der er specialiseret i pizza.

Bodega var oprindeligt hverken spansk kaffestue eller ølstue, men derimod vinstue eller vinkælder, det vil sige "et rum hvor der ligger vintønder". Spanierne havde så deres 'forrådskælder' eller 'vinkælder' fra det græske apotheke (ἀποθήκη) 'forrådshus' (vel blandt andet som kornlager), det har altså pudsigt nok den samme oprindelse som vores apotek, men er vin ikke også en form for medicin? (Vi har i øvrigt fået en hel del -teker, fra det græske θήκη, som for eksempel bibliotek, hvor man opbevarer bøger, videotek, en samling af videofilm, kartotek, fototek, glyptotek og så videre).

Da vi besøgte Budapest, i Ungarn, slog det mig, at et ungarnsk ord for restaurant eller spisehus, nemlig 'étterem', minder lidt om det danske ord ”æderi” og det engelske ord ”eatery”, det vil sige spisested.

Det er uhyre sjældent jeg som turist får lejlighed til at spise i en kantine, men lad mig da bare tage ordet med. Det betød egentlig '(vin)kælder' i sin oprindelige italienske form ”cantina”. Abenbart har det med at drikke noget, for eksempel kaffe eller vin, ofte været vigtigere end maden. Det gælder i øvrigt også bistro, som vi har fra fransk bistro, det er måske afledt af bistraud, der betyder 'vinhandlersvend'

Udtrykket ”spisecafe” dukker også op her og der, det understreger vel så, at cafe er et sted hvor man normalt kun drikker noget, men her kan man aktså også spise.

En beværtning er normalt også et sted, hvor man kan blive beværtet med alkoholiske drikke, men det kan undtagelsesvis også omfatte mad. Et værtshus er vel stort set det samme. Beverding er det samme ord som beværtning, men stavemåden søger efter sigende at gengive islandske studenters udtale af ordet med hovedtryk på første stavelse.

Selv om en bar er et sted, hvor man absolut kun kommer for at drikker, så spiser man vel burgere i en burgerbar. I øvrigt er jeg ikke rigtig klar over om et burgertelt altid er et telt, det er under alle omstændigheder en oversættelse fra engelsk ”burger tent”.

Måske bør jeg oven på alt dette slutte med at gå i kloster. Spisesalen i et kloster kaldes et refektorium fra middelalderlatin refectorium, dannet af latin refectorius 'som fornyer', afledt af reficere 'forfriske'. Det er jo et lidt langt ord, så tyskerne forkorter det gerne til Refter.

Det lyder jo alt sammen meget opbyggende og forfriskende.

Har jeg gjort dig sulten (eller tørstig) ;)