”Får man Roskildesyge af at spise
Roskilde landevej?” Spurgte en (vittig) person for nogle år siden
i et eller andet forum på internettet. Det kan vel ikke udelukkes,
for Roskilde landevej er en lang stor spegepølse. Nogle mener, at
den kaldes sådan på grund af mange lyse fedtpletter, som minder om
den brolægning, der var på Roskilde Landevej før en eller anden
verdenskrig. Andre er mere fokuseret på den røde farve, der kunne
minde om de mange blodige trafikulykker, der sker på Roskilde
landevej (men betegnelsen er måske for gammel til at vi kan tro på
den forklaring). Det kunne jo også være fordi der engang lå en
spegepølsefabrik ved Roskilde landevej (før din tid). Hvorom alting
er, så er Roskilde landevej en madvare, om det så er en (hel)
spegepølse eller en rugbrødsmad belagt med spegepølse - og af
fordærvede madvarer kan man vel blive madforgiftet, og så er vi ved
Roskildesygen. En tredjedel af Roskildes indbyggere blev i vinteren
1935 ramt af let feber, svimmelhed, opkastning og diarré. Epidemien
i Roskilde blev omtalt i Ugeskrift for Læger i januar 1936, og her
brugtes navnet Roskildesyge for første gang.
Jeg tror måske snarere, at man kan få
Roskildesyge ved at spise roskilderejer (eller hvor får man den
virus fra?). Det vil jeg dog på ingen måde skyde roskildenserne i
skoene. Fjordrejer er siden 1890'erne blevet kaldt Roskilderejer,
selv om de ikke nødvendigvis kommer fra Roskilde Fjord, men lige så
vel kan komme fra for eksempel Limfjorden. Nogle har dog påstået,
at rejerne fra Roskilde Fjord – i det mindste i 1800-tallet - var
lækrere og bedre end fjordrejer andre steder fra. Nuvel Roskilde
landevej ligger vel heller ikke i Roskilde?
I Limfjorden lever der ud over
roskilderejer i øvrigt også hesterejer, men de har ikke noget med
fjordheste at gøre. Og sådan er der så meget. (Og nu ingen
vittigheder med ”klistervatn”! Lim kommer her af limsten også
kendt som kalksten - lim er en nu uddød betegnelse for 'kalk'. Det
er altså Kalkfjorden – sådan er det bare).
No comments:
Post a Comment