Sans for løse ender

De har da hverken det ene eller det andet der på Sjælland! Sengeløse, Benløse, Van(d)løse, Sær(k)løse, Tøs(e)lløse og så videre. Hvad er der dog løs?

Jeg er et par gange kørt igennem en by i Frankrig der hedder Senlis. Det udtales ligesom ”sans lits”, der betyder uden senge. Navnet har altid fået mig til at tænke på Sengeløse. I øvrigt er der faktisk en organisation i lighed med Læger Uden Grænser, der hedder Medicins Sans Lits, MSL, det vil sige Doctors Without Beds eller læger uden senge. Ordet sans kender dem der spiller bridge. Der er åbenbart en vis klasseforskel, for i whist melder man uden trumf, medens man i bridge melder sans. Egentlig hedder det fuldt ud ”sans atout”, hvilket betyder ”uden trumf”, ja fint skal det være. Skægt nok forkorter man det så, på dansk bridgesprog altså, til UT – det er lige til et svensk ”ut”. Men tilbage til Senlis, jeg ved faktisk ikke hvad dette bynavn oprindeligt står for, og der er mindst to byer i Frankrig, der hedder Senlis – jeg har set et par teorier, dog ingen der peger på sengeløse. Derimod ligger der et kendt lystslot i Potsdam, i nærheden af Berlin, der hedder Sanssouci (fra fransk sans souci), og som jeg i parentes bemærket også med fornøjelse har besøgt. Det betyder "uden bekymring" eller ”sorgløse”; eller skulle jeg måske heller sige: "sorgenfri"?

Men nu tilbage til Sengeløse, som er et godt eksempel på hvordan de lærde kan skifte mening, når der foreligger nye forskningsresultater. Ifølge min gamle Nudansk Ordbog fra 1957 skulle senge (i sengeløse) komme fra et olddansk indbyggernavn sæing, og løse muligvis græsgang eller ager i de stednavne der ender på -løse. Begge dele er man gået fra, og jeg skal her holde mig til Gyldendals åbne encyklopædi, ud fra en formodning om at den bygger på den allernyeste viden. Den opfatter nogle af disse stednavne som spottenavne; det gælder således Sengeløse (stedet 'uden seng'), og Særløse (stedet 'uden særk') med tidligste skriftlige overlevering fra 1100-1200-tallet. Nu ved jeg ikke om mine yngre læsere ved, hvad en særk var, men det kan måske beskrives som en slags underkjole af hørlærred. I de fleste stednavne kommer -løse derimod af et ord, der betød 'lysning, åben plads', sandsynligvis beslægtet med lys. Og det er jo en helt anden snak. Navne på -løse med betydningen lysning er atter ifølge Den Store Danske fra Gyldendal ”blandt de ældste bebyggelsesnavne i Danmark, idet mange må dateres til de første århundreder efter Kristi fødsel. Da der ikke er danske navne af denne type i Danelagen i England, må endelsen være blevet uproduktiv før vikingetiden”. Må jeg anbefale at læse videre om stednavne på -løse på

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Navne/Stednavnes_orddele/-l%C3%B8se