Økonomi

I går skrev jeg om penge og antydede, at jeg da godt kunne skrive lidt om nogle græske ord, der har med penge at gøre. Så lad mig da her blandt andet skrive lidt om økonomi. Ordet økonomi kan spores tilbage til to græske ord, nemlig οἰκονόμος (oikonomos) og οἰκονομία (oikonomia). Fra oikonomos har vi fået vor økonom og økonoma. En oikonomos var en husholder, det vil sige én der forvaltede husets økonomi. Ordet er sammensat af ordene οἴκος (oikos = hus) og νέμω (nemo = fordele eller forvalte). Oἰκονομία eller oikonomia/økonomi betød altså oprindeligt noget i retning af husforvaltning/husholdningsforvaltning/husholdning.

På nygræsk hedder hus ikke længere oiko (οἰκο) men spiti (σπίτι). Jeg troede egentlig, at det var et forholdsvist nyt låneord fra italiensk, men det viser sig, at det allerede blev brugt på Byzantinsk græsk (også kaldet middelaldergræsk) i formen σπίτιν (spítin). På Koiné (hvad jeg her skal tillade mig at kalde bibelgræsk) hed det ὁσπίτιον (hospítion), hentet fra latin hospitium (“herberg”). Koiné (græsk κοινή) var den form for græsk, der blev talt og skrevet som verdenssprog i Middelhavsområdet og Mellemøsten i hellenistisk tid og kejsertiden (ca. 300 f.Kr. til 600 e.Kr.). Koine betyder fælles, det var altså en form for fælles dialekt. Det var et forenklet sprog og det sprog som Det Nye Testamente oprindeligt blev skrevet på. Paulus havde koine græsk som modersmål. På nygræsk hedder Det Europæiske Fællesskab: Η Ευρωπαϊκή Κοινότητα. Kinotita betyder fællesskab.

Til udsagnsordet nemo (forvalte) svarer navneordet nomos (regel, lov eller forvaltning). Det nuværende Grækenland er administrativt inddelt i en lang række lokalforvaltninger, som kaldes nomos, og som med en vis unøjagtighed kan sammenlignes med vores kommuner. Ordet nomos indgår også i ordet numismatik, og så er vi tilbage til vores mønter, for numismatik har noget med mønter at gøre, det er videnskaben eller læren om mønter og medaljer. Vi har fået det via latin fra græsk nomisma (νόμισμα 'mønt'), afledt af nomos 'lov', hvoraf man dannede udsagnsordet nomizo (νομίζω) at holde loven eller overholde reglerne. For at en mønt kunne være en mønt skulle de gældende regler overholdes, den skulle være ”lovmedholdig” eller ”lovformelig”.

Og der, hvor jordisk lov ikke kan ske fyldest, træder en guddommelig mekanisme i funktion. Man møder ens nemesis (Νέμεσις), det vil sige gudernes straf gennemført af gudinden Nemesis. Også her kan vi genkende ordet nemo (νέμω) eller den oldgræske infinitiv, nemlig νέμειν (nem(e)in), at rette sig efter reglerne, at forvalte som det sig hør og bør. (Infinitiv findes ikke på nygræsk).

Så hvis du møder dit nemesis, er det måske fordi du ikke har økonomien i orden.

Men det med nemo kan naturligvis også gå i fisk, en klovnfisk. Og hvorfor en klovnfisk nu kaldes ”nemo”, ja se det …

(OK da, nu du så pænt spørger. Det latinske ord ”nemo” betyder ”ingen” - ligner det mere, hvis vi tager det på engelsk ”no man” - nej mon? Jeg synes måske mere det ligner ”Næh mor, se der er en nemo!”)