Hvem skal nu betale?

Når man har vidst noget i 60 år tænker man ikke længere på at det er et mysterium. Det må vel være omkring 60 år siden, at jeg begyndte at lære tysk, og et af de første ord var sandsynligvis ”Geld”. Geld betyder penge, penge som man har. Og så er det vel et mysterium, at det danske ord ”gæld” er noget som man skylder væk.

Vi må tilbage til ondets rod, eller rettere sagt ordets rod. Her kommer jeg nok lidt på glatis, men lad mig da prøve. Det første skridt bagud er enkelt nok. Gæld kommer fra oldnordisk ”gjald”, der oprindeligt betød 'betaling'. Men hvor kom så denne betaling fra. Når de gamle goter for et par tusinde år siden holdt gilde skulle deltagerne yde et bidrag. Gildet bestod i et fælles offer (på oldsaksisk kunne ”geld” også betyde offer) med efterfølgende rituelt måltid, og bidraget kaldtes ”gild”. ”Gild” var altså betalingen eller ydelsen for at deltage i drikkelaget (eller det var det offer/den afgift man ydede). Gæld er i familie med gilde og gælde. Det er det der gælder som gengældelse for en ydelse. Mod syd er det på tysk og nederlandsk som Geld/geld blevet selve betalingsmidlet, nemlig penge. Det gælder for øvrigt også sproget allemannisk, hvor ”Gäld” også betyder penge.

På norsk (gjeld) og svensk (gäld) er gæld lige som på dansk noget (navnlig penge) man er skyldig.

I middelalderen var der en kongelig beskatning i England som blev kaldt ”geld” det var altså også noget (en afgift) man skulle betale, og det kom fra det oldengelsk ord ”gield”, der betød betaling eller bidrag.

Og så har jeg vel næsten afsløret, at ordet gilde formodentlig kommer fra det oldnordiske ”gildi” der betød sådan noget som festmåltid, drikkelag, betaling, afgift og broderskab, alt efter sammenhængen.

Når alt kommer til alt, gælder det altså åbenbart om, hvem der skab betale gildet - i værste fald kan det vel kræve gældsætning. Det minder mig så om et viseomkvæd ”wenn ich steh' an der Bar und ich habe kein Geld” fra den tyske version af ”Da de hængte Tom Dooley”.

PS: På islandsk og færøsk betyder ”gjalda” i øvrigt stadig ”betale”