Spøg til side

Det sker, at jeg spøger. Det er altså ikke blot spøgelser, der spøger. Spøgelser er måske ikke til at spøge med, men alligevel er der nogen der spøger med spøgelser. Når en svensker siger ”ett spöke” er det ikke en spøg. Hovsa, jeg mener ikke, at svenskerne ikke mener, at det er spøjst, men at de med ”ett spöke” mener ”et spøgelse” og altså ikke mener ”en spøg”. Er det nu rimeligt klart?

Du har sikkert lært at et engelsk spøgelse hedder ”a ghost”, men det kan faktisk også hedde ”a spook”. Det minder mig om et mindre pænt engelsk udtryk. I 1940'erne kaldte man undertiden en sort person (for eksempel fra det sorte Afrika) for en ”spook”. Muligvis fordi det var svært at se den sorte hud i mørke.

Hvis man på tysk siger ”er spukt” betyder det ”han spytter”. Men hvis man siger ”es spukt” betyder det, at ”det spøger”. Ak ja, hvad ændring af et enkelt bogstav dog kan føre til! Det er det rene spøgeri. På tysk kan et genfærd ud over Gespenst eller Geist også undtagelsesvis kaldes Spuk, hvilket også betyder spøgeri – det gør Spukerei nu også. På middelnedertysk talte man blandt andet om en ”Spokenisse”. Det havdes ikke noget med en ”nisse” at gøre, men nu er der nu engang så mange tyske ord, der ender på -isse, for eksempel Ergebnisse (resultater) og altså også middelalderens spøgelser. Det er disse plattyske ”spokenisse” vi har fået vores spøgelser fra.

Hvem er rede til en spøg? - Vem är rädd för spöket?