Wymysørisk

Der findes nok omkring 7000 forskellige sprog i verden. Omkring 800 af disse sprog vil sandsynlig uddø i løbet af de næste 20 år, fordi de nu kun tales af gamle mennesker, og ikke af deres børn. Et af disse sprog er et vestgermansk sprog der tales i byen Wilamowice i den sydlige del af Polen, hvor man har talt det i omkrig 700 år. Der er lidt uenighed om, hvad det er for et sprog, og hvad dets oprindelse er, men det er under alle omstændigheder i familie med tysk og nederlandsk.

Jeg ved ikke om sproget har noget mere eller mindre officielt dansk navn, ellers skal jeg her tillade mig at døbe det wymysørisk (efter norsk og færøsk forbillede), selv kalder de det Wymysiöeryś. På tysk kaldes det Wilmesaurisch og på engelsk Vilamovian, Wilamowicean eller Wymysojer. På polsk kaldes det wilamowicki. Det tales for øjeblikket af omkring 70 mennesker. Wymysørisk er ikke et af Polens 15 anerkendte minoritetssprog – med mindre man altså betragter det som en tysk dialekt.
Her er en lille smagsprøve i stil med ”sov sødt barnlille”:

”Śłöf maj büwła fest!

Skumma fremdy gest,

Skumma müma ana fetyn,

S'brennia nysła ana epułn,

Śłöf dy Jasiu fest! ”

Eller foretrækker du Fadervor (så slipper jeg for at skulle oversætte):

”Ynzer Foter, dü byst ym hymuł,

Daj noma zuł zajn gywajt;

Daj Kyngrajch zuł dö kuma;

Daj wyła zuł zajn ym hymuł an uf der aot;

dos ynzer gywynłichys brut gao yns haojt;

an fercaj yns ynzer siułda,

wi wir aoj fercajn y ynzyn siułdigia;

ny łat yns cyn zynda;

zunder kaonst yns reta fum nistgüta.

[Do Dajs ej z Kyngrajch an dy maocht, ans łaowa uf inda.]

Amen”

Dem der taler wymysørisk hævder, at de stammer fra nederlandske kolonister. Da sproget var på sit højeste taltes det af omkring 2000 mennesker. Byen Wilamowice blev grundlagt i det 13. århundrede af en vis Willem, der ankom med en gruppe mennesker vestfra og af den polske fyrste havde fået lov til at slå sig ned i området. Selv om nogle forskere mener at indbyggerne i Wilamowice nedstammer fra tyske, nederlandske og skotske nybyggere, mener de altså selv helt bestemt at de stammer fra det nederlandske sprogområde altså Nederlandene og/eller Flandern, og de anser helt bestemt ikke sig selv som nedstammende fra tyskere. Wymysoj, det wymysøriske navn på deres by, betyder Willems øje, og dette blev så senere til Wilamowice på polsk. Det virker som om sproget er afledt af det tolvte århundredes middelhøjtysk, med kraftig indflydelse fra nedertysk, nederlandsk, frisisk, polsk og oldengelsk.
I middelalderen var Wilamowice ret velstående, hvilket bidrog til at de kunne bevare deres særpræg, da de helt frem til den første verdenskrig først og fremmest giftede sig med lokale, blandt andet for at bevare byens rigdomme for sig selv (eget folk først).
Da det sydlige Polen omkring 1900 hørte under Østrig skete der en vis fortyskning, hvor man prøvede at bilde indbyggerne ind, at de var tyskere. Fortyskningen blev endnu mere aggressiv under det nazityske herredømme og under den anden verdenskrig fik indbyggerne mulighed for at registrer sig som tyskere. Det gjorde omkring 80%, fordi det gav dem ekstra rettigheder. Efter krigen blev disse mennesker naturligvis anklaget for kollaboration. Det kommunistiske styre forbød brugen af wymysørisk, men derudover besluttede indbyggerne åbenbart kollektivt ikke længere at tale wymysørisk, for at vise sig loyale mod Polen. Efter 1956 kunne man atter frit tale wymysørisk, men da var det for sent, for ingen børn havde lært sproget i mellemtiden.