Den 15. august er det (Jomfru) Mariæ
Himmelfartsdag, en helligdag som fejres og er fridag i de katolske
lande. Jeg må absolut advare mod at køre igennem Frankrig den 15.
august, og da navnlig såfremt det er en fredag, som indledning til
en lang weekend. Halvdelen af franskmændene holder ferie de første
fjorten dage af august og den anden halvdel de sidste fjorten dage af
august, så den 15. august er hele Frankrig på vej enten fra eller
til deres feriested. Der er flere hundrede kilometer køer på
vejene, og det er umuligt at finde et overnatningssted, hvis man ikke
har reserveret i forvejen. En lang weekend gør det ikke bedre. Jeg
skriver af bitter erfaring. Én gang var den ene gang for meget. (Vi
var på vej mod Spanien, og i mangel af hotelværelse – alt var
besat - måtte jeg hen mod morgenstunden sove i vejgrøften for at
kunne køre videre i tilstrækkelig vågen og oplagt tilstand).
Men nu tilbage til himmelfarten. Jeg
kender kun til tre personer, der skulle være steget direkte til
himmels uden nogen omveje. Den meste kendte er Jesus, hvis himmelfart
vi fejrer på Kristi Himmelfartsdag, 40 dage efter påske. Også
profeten Elias for ifølge Biblens Gamle testamente direkte til
himmels. (Anden Kongebog 2:11) Han blev
hentet ved Jordanflodens bred i en ildvogn trukket af ildheste
(Medens
de nu gik og talte sammen, se, da kom en ildvogn og ildheste og
skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i stormvejret.”).
En amerikaner ved navn Wallis Willis blev inspireret af floden Red
River i Oklahoma, som på en eller anden mystisk måde mindede ham om
Jordan floden, til at skrive den pragtfulde sang ”Swing
Low, Sweet Chariot”. Den søde karet, der
skulle bringe ham hjem er en henvisning til, hvad der skete med
Elias.
Jomfru Marie har
altid været meget tilbedt i den katolske kirke, og på et eller
andet tidspunkt mente man da at hun i lighed med Elias og Jesus nok
også fortjente at være blevet optaget den direkte vej til himlen.
Det er der mig bekendt ikke noget belæg for i Biblen, men tanken er
naturligvis al ære værd. Ave Maria.
Ifølge en legende var
alle apostlene samlet ved Jomfru Marias dødsleje, og da hun døde
kom Jesus, sammen med mange engle ned til hende og tog hendes sjæl
med til himlen, og tre dage senere tog han sammen med ærkeenglen
Mikael hendes legeme med til paradis, hvor hun kronedes til himlens
dronning. Som doktrin eller dogme stammer helligholdelsen muligvis
fra 451. At denne himmelfart havde fundet sted accepteredes tidligere
i lang tid af alle protestantiske kirker (også af Luther). Hvordan
man er nået frem til at himmelfarten skete den
15. august, eller hvorfor den fejres hvert år den 15. august skal
jeg lade være usagt.
NB: Dette indlæg lå klar til
at slå op i god tid inden den 15. august 2012. På grund af tekniske
problemer hos min internetudbyder har jeg imidlertid ikke haft adgang
til internettet siden onsdag den 8. august, altså nu i 13 fulde
dage. Jeg fatter ikke, at en udbyder ikke råder over de materielle
og tekniske ressourcer til at klare ethvert problem i løbet af et
døgn, så nu finder jeg, at jeg har al mulig grund til at himle op.
Faktisk har jeg ikke nøjes med at himle, men i mellemtiden henvendt
mig til en anden internetudbyder, som i dag har koblet mig op.
Faktisk er der endnu en person i det gamle testamente som formentlig også blev hentet hjem til himlen uden at han døde.
ReplyDeleteDet er Enok, far til den måske nok noget mere berømte Methusalem jf. 1. mos. kap. 5 v. 23-24: "Enok levede i alt 365 år. Han vandrede med Gud. Så var han der ikke mere, for Gud havde taget ham bort."
og Hebræerbrevet kap. 11 vers 5. : I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud.
Det lyder meget interessant. Tak for henvisningerne.
ReplyDelete