Satan

Ifølge Dan Browns bog Bernini-mysteriet kommer ordet satan fra det arabiske ord shaitan, der betyder modstander. Den katolske kirke skulle ifølge hovedpersonen i denne bog have valgt et arabisk ord, som udtryk for foragt, for kirken foragtede det arabiske sprog. Nu er Dan Browns bøger jo en passende blanding af fup og fakta, så lad mig kigge lidt nærmere på ordet.

Ordet satan er nævnt mange gange i min (digitale) udgave af det gamle testamente, men det er naturligvis blot en oversættelse, så det siger i sig selv ikke noget om ordets alder eller oprindelse.

Gyldendals etymologiske ordbog bliver man ikke klogere af med hensyn til ”satan”, den henviser til djævel og andre synonymer.

Så må jeg jo ty til andre kilder. Der er nok ingen tvivl om, at vi har fået ordet fra (kirke)latin, satan. Latin har hentet det fra hebraisk (שָׂטָן Śāṭān), satan, der betyder modstander eller fjende, afledt af et udsagnsord satan, der betyder at gøre modstand eller forfølge/beskylde. Den onde satan som det godes modstander.

I den ældste græske oversættelse (den såkaldte Septuaginta) af det hebraiske Gamle Testamente blev satan i øvrigt mange steder oversat til diabolos (διάβολος), hvoraf vi har fået ordet djævel. Ordet septuaginta er latin for "halvfjerds", og oversættelsen har fået sit navn, fordi det ifølge legenden var 72 jødiske lærde, der stod for oversættelsen; 6 fra hver af de tolv jødiske stammer. Navnet blev af praktiske hensyn afrundet til blot "70". Den menes at være udført omkring 250-130 før vor tidsregning af diasporajøder i Egypten og kaldes derfor også den Alexandrinske Bibeloversættelse. Den første kristne menighed brugte Septuaginta som deres hellige skrift.

Shaitan omtales ganske rigtigt i koranen (på arabisk skrives shaitan således: شيطان), men man må nok formode, at vi i Europa og den kristne verden har hentet ordet fra den hebraiske udgave af det gamle testamente, og at personen i ”Bernini-mysteriet” kun fortæller den halve sandhed. Bogen er jo da trods alt blot ”fiktion”. Både arabisk og hebraisk er semitiske sprog, og det er derfor helt naturligt at det arabiske ord shaitan og det hebraiske ord satan ligner hinanden. Nu vi er ved semitiske sprog, er aramæisk i øvrigt et andet semitisk sprog fra Mellemøsten (selv har jeg truffet det i en 1500 år gammel kirke i det syriske Maalula – Verdens sidste aramæisk talende by? - hvor man stadig bad Fadervor på aramæisk). Det anses for givet at fadervor går tilbage til Jesus selv i en oprindelig aramæisk ordlyd. Jesus brugte sandsynligvis aramæisk i dagligtale (de fine folk i Israel foretrak dengang at tale græsk eller latin), som var datidens internationale sprog).