Plattysk

Jeg har her på bloggen ofte nævnt plattysk, når jeg har forklaret, hvor vores ord kommer fra. Måske har jeg nu og da været lidt mere sproglig nøjagtig og talt om middelnedertysk, men det kommer i denne sammenhæng stort set ud på det samme. Groft sagt halvdelen af det moderne danske ordforråd består af nedertyske ord, og jeg taler her om helt gængse ord som køkken og dør og den slags. Plattysk dör (tysk: durch) betyder ikke blot igennem, men også det man går gennem, altså en Dör (dør), så en simpel plattysk sætning er: Ick go dör de Dör (jeg går gennem døren). De fleste af disse ord kom ind i dansk i højmiddelalderen. På det tidspunkt var nedertysk det dominerende handelssprog (og almindeligt udbredt som skriftsprog i Danmark ved siden af dansk og latin). Nedertysk taltes i de 'nedre' tyske områder, det vil sige de lavtliggende områder ved udløbet af de store tyske floder, som Elben, Weser og Ems. Sammenlign for eksempel Nederlandene og Nedersachsen (Niedersachsen). Dette område er også meget fladt (eller platt som de siger på tysk) og dette har måske givet anledning til populærbetegnelsen på de tyske dialekter i Nord-Tyskland, nemlig ”plattysk” (Plattdüütsch på plattysk).

Lige ganske kort de historiske betegnelser på sproget i det nordtyske område. Oldsaksisk var det ældste stadium af nedertysk, ca. 800-1200. Det har via angelsaksisk haft enorm indflydelse på det engelske sprog. Middelnedertysk, ca. 1200-1600, opnåede sin største udbredelse da det i 1100-tallet blev Hanseforbundets handelssprog (”Hansesprache”) og dermed talt i hele Østersøområdet. Ved Hanseforbundets ophør blev højtysk imidlertid efterhånden det tyske standardsprog, specielt gennem kirkesproget efter Reformationen, og brugen af nedertysk som forvaltningssprog ophørte ca. 1650. Siden da har nedertysk været dialekt(er) uden noget officielt skriftsprog.

I Danmark fungerede nedertysk ved siden af dansk fra middelalderen indtil midten af 1500-tallet som andet skriftsprog efter latin. De seneste vidnesbyrd om nedertysk i Danmark er fra Amager, hvor sproget indtil ca. 1800 brugtes i kirke og skole af den oprindelig nederlandske koloni.

I Bremen kæmper man bravt for (atter) at få plattysk gjort til officielt sprog. Her taler man Bremer Platt eller Neddersassisch (Nedersaksisch). Hamburger Platt derimod omfatter navnlig to dialektgrupper: Geest-Platt og Marsch-Platt. Ohnsorg teater i Hamburg gør et stort arbejde for at bringe teaterstykker på nedertysk, og dermed udbrede kendskab, anerkendelse og brug af nedertysk. De bringer også opførsler for fjernsynet, men for at gøre fjernsynsstykkerne, gerne komedier, mere alment forståelige, taler man her normalt det blandingssprog, der tales af mennesker med plattysk som modersmål, som forsøger at gøre deres tale mere højtyskagtigt. Dette blandingssprog kaldes Missingsch. Jeg har set flere af disse stykker med stor fornøjelse, man vænner sig hurtigt til sproget.

Jeg finder det for øvrigt pudsigt, at man når man taler sprog taler om nedertysk og højtysk medens man ved inddelingen af dialekter fra nord mod syd taler om plattysk, mellemtysk og overtysk. I det oprindeligt højtyske sprogområde taler man altså overtyske dialekter. Sproget, der ligger til grund for de tyske dialekter, som man taler i det allersydligste tyske sprogområde, herunder Østrig, Schweiz, Lichtenstein og Alsace kaldes i øvrigt alemannisk, eller bør jeg kalde det en dialektgruppe – her befinder vi os lige som ved nedertysk på grænsen mellem sprog og dialekt.

Alemannerne, der var en vestgermansk stamme som i Antikken og i Folkevandringstiden slog sig ned i dele af det sydvestlige Tyskland, Schweiz, det vestlige Østrig (Vorarlberg) og Alsace, er grundlaget for det franske navn for Tyskland, nemlig ”Allemagne” (som altså var allemannernes land). Og nu, hvor vi er ved Sachsen, kan jeg måske lige nævne at Tyskland hedder Saksa på finsk (og Saksamaa på estisk). En af vores familievittigheder er at besvare ”hvor ligger saksen” med ”Sachsen ligger i Tyskland!