Har man kendt mage?

Der er ord jeg ikke fatter – eller hedder det i vores emanciperede tidsalder, at der er ord som jeg ikke mutter? Ord der uden om mig smutter. Tag nu ”mageløs”. Jeg mener, jeg elsker da min mage over alt i denne verden. Min tilværelse ville falde fra hinanden, spaltes om jeg så må sige, uden min mage. Hvordan kan det så være noget pragtfuldt at være ”uden mage”? Det kan da godt være at andre gerne vil være ”mageløse” - jeg ville snarere kalde sådan noget ”magtesløs”, det er smagløs vås, nej lad endelig mig i al min magelighed få lov at beholde min mage! Det at være enestående er bare ikke mig.

Hvordan det mager sig for en mager pølsemagers makker er en helt anden snak, men den må du få en anden gang.