På svensk hedder en gletsjer en
glaciär, og det er sådan set
pudsigt, for når det drejer sig om den slags is, der stammer fra
sne, kan svenskerne nok bruge ordet is, som for eksempel i ”istapp”
(der er sådan en der hænger ned fra tagrenden i tøvejr - kan i
huske dengang det var vinter?). Et svensk dialektord for istap er
”ickel” og
dette ord er i familie med det islandske ord for gletsjer, nemlig
”jökul”. Islændingene har det fra oldnordisk jǫkull, som er
diminutiv af oldnordisk jaki, der betyder et lille stykke is.
På norsk bokmål ved de nok hvad is
er, for der hedder en gletsjer en isbre. Det gør det da for øvrigt
også på nynorsk, hvor man dog også kan bruge ordet jøkul.
På dansk kan man også kalde det en bræ, efter det norske bre,
oprindelsen til dette ord er i øvrigt uvis.
Med
is er det nemmere for det har vi fra oldnordisk íss, på tysk er det
blevet til Eis og på engelsk til ice. Nogle mener den oprindelige
betydning var noget med at flyde (hurtigt). På islandsk betyder
”eisa” vist nok at bevæge sig hurtigt, som i ”ganga eisanda”,
der er hvad et skib gør, når det farer over bølgen blå.
Ja
det køler lækkert at tænke på den slags her i sommervarmen ;)
No comments:
Post a Comment