Når man nu hører, hvordan Vanuatu i
Stillehavet er blevet så forfærdeligt hærget af en tropisk storm,
der mindst har smadret 90 procent af øernes huse, kan man med rette
undre sig over, hvorfor dette hav overhovedet kaldes Stillehavet.
Vindhastigheder med 300 km i timen er da ikke det bare ingenting.
Naturligvis er der (en) historie bag
navnet. Den 1. november 1520 sejlede den portugisiske søfarer Fernão
de Magalhães, på dansk bedre kendt som Ferdinand Magellan, som den
første europæer syd om Sydamerika, via det der nu kaldes
Magellanstrædet, og han var dermed den første europæer, der nåede
Stillehavet. Han havde næppe nogen idé om hvor stort dette hav var
(verdens største), men da det på daværende tidspunkt virkede
særdeles ”smukt og fredeligt” kaldte han det for det stille
vand, eller det stille hav eller sådan noget i den retning, for
hvilket sprog han gjorde det på, er jeg nu ikke helt klar over, men
navnet er siden blevet hængende. som man siger.
Stillehavet. Océano Pacífico. Oceano
Pacífico. Oceanus Pacificus. The Pacific Ocean. Sikken et navn.
No comments:
Post a Comment