På flere sprog kan man sætte måneder
i flertal. Således for eksempel på engelsk. ”Only three Januaries
have been colder in the past 43 years”. Det kan man ikke på dansk.
Man må jonglere lidt. Fx ”Kun tre år har haft en koldere januar i
de sidste 43 år” eller sådan noget. Med ugedage kan vi godt. Vi
kan udmærket sige: ”der kan ikke være to lørdage i samme uge”.
Januar er i øvrigt opkaldt efter den
romerske gud, Janus. Januar var Janus' måned. Der var det særlige
ved Janus, at han havde to ansigter. Ud over det normale også et der
vendte bagud. Meget praktisk, for så kunne han for eksempel se, hvad
der var sket året før, samtidig med at han kiggede fremad mod
fremtiden.
Men nu kom jeg væk fra det sprogligt
interessante, nemlig at de latinske månedsnavne er tillægsord
(eller adjektiver med et latinsk ord om du vil). Ianiarius betyder
strengt taget ikke januar men Janus' (eller vedrørende Janus).
”Mensis Ianuarius” var ”Janus' måned”, hvilket naturligvis
ikke forhindrede nogen i at sige, at ”Ianuarius, Februarius,
Martius, Aprilis, Maius, Iunius, Iulius, Augustus, September,
October, November, December sunt duodecim menses anni. (Januar,
februar … er årets tolv måneder).
Det var egentlig det samme med
ugedagene. Således var søndagen for eksempel ”herrens dag”
eller ”dies Dominica”, der på italiensk er blevet til
”domenica”. Dette ”domenica” kan så naturligvis sættes i
flertal til ”domeniche”, såvel som det italienske ”gennaio”
(januar) i flertal bliver til ”gennai”. På fransk er herrens dag
blevet lidt mere uigenkendelig som ”dimanche”, som dog stadig
kommer fra ”dies Dominica”.
Jeg ønsker mig to apriler ;-) (Jeg har
prøvet mig en Google oversættelse, der meget overbevisende siger:
”I wish me two apriler.”
No comments:
Post a Comment