Volapyk eller kaudervælsk

Hvis du tror, at noget af det jeg hidtil har skrevet var volapyk, er du helt galt afmarcheret. Nej nu skal jeg vise dig, hvad der er rigtig volapyk.

”Rop at jäfida yufapükaklubas ädämükons mufis onsik. Volapükamuf, kel ya äbinon fiböfik, pädrefon mu vemiko: num slopanas, kels nog retons pos fin koupüpa, äläsikon.”

Se det er rigtig volapyk. Volapyk er nemlig et sprog - et kunstsprog som var populært i slutningen af det 19. århundrede. Volapük (som sproget hedder på volapyk) blev lavet af Johann Martin Schleyer, en katolsk præst i Baden, Tyskland, og offentliggjort i 1879 (eller var det 1880?). Schleyer sagde, at Gud i en drøm havde bedt ham lave et internationalt sprog – og det gjorde han så. Volapüks ordforråd stammer hovedsageligt fra engelsk - med indslag fra tysk og fransk - ofte ændret så ordene ikke umiddelbart er genkendelige (bortset fra ordet leksikon er det ret svært at få noget ud af de par sætninger jeg har vist som eksempel). For eksempel stammer vol og pük fra de engelske ord world (verden) og speak (tale) – volapük skulle altså være et verdenssprog. Der er stadig volapükister i dag, men sandsynligvis mindre end hundrede.

Kaudervælsk er en helt anden historie. En historie som eksperterne er meget uenige om. Vi har lånt ordet fra tysk ”Kauderwelsch”, og det eneste der nok er nogenlunde klart er, at det sidste led ”vælsk” oprindelig betyder et romansk sprog. Ordet går igen i for eksempel Vallonien (vallonsk), Wales (walisisk, som dog ikke er noget romansk sprog) og Valakiet (et område i det sydlige Rumænien – rumænsk er også et romansk sprog).

Navnlig om det første led ”kauder” er der delte meninger.

• Det tyske ord ”kaudern” betyder (for)mægle, optræde som mellemmand. Altså var det det sprog, som (romanske) italienske mellemhandlere eller vekselerer brugte.
• Det første led henviser til Chur i det Schweiziske Graubünden. Sproget er altså vore dages rætoromansk (som kun er forståeligt for de særligt indviede).
• I det højtyske, der blev talt omkring 1350 til 1650, betød ”kūder” blår. Kaudervælsk var altså det uforståelige sprog som italienske hør- og blårhandlere benyttede sig af.

Så ved vi heller ikke det ;) men jeg skylder jer vel til slut en lille prøve på rætoromansk (også kent som ”latina” - ikke at forveksle med ”latin”):

”Lingua Rhaetica est una e quattuor linguis publicis Helvetiae et sermo officialis pagi Grisoniae. Est lingua Indoeuropaea ad familiam linguarum Romanicarum pertinens, id est Lingua Rhaetia a Lingua Latina oriunda est.”

Og se det synes jeg personligt er lettere at forstå en volapük :)