Da jeg var dreng var et komfur sådan
et stort skrummel af støbejern med rigtig levende ild i, nærmest en
form for brændeovn med huller til gryder for oven. Hullerne var
fyldt med koncentriske (jern)ringe, så man kunne gøre hullerne
større eller mindre, eller dække dem helt til. Så hvorfor ikke
grydefyr, pandefyr, kasserollefyr eller kummefyr?
Nu viser det sig, at komfur kommer fra
fransk 'chauffoire' som egentlig snarere var en 'varmestue',
af udsagnsordet chauffer 'varme', 'opvarme' eller
'fyre'. Den forvanskning af ordet, der er sket undervejs, kan
vi måske bedst følge via udviklingen i Holland. På moderne
hollandsk hedder komfur 'komfoor' – og det ligner da dansk
en hel del. På middelnederlandsk var det 'caufoor' eller
'ca(f)foor' næsten i den form man havde fået det fra
nordfransk 'caufoir' – og så er vi jo efterhånden tættere
på det moderne franske 'chauffoir '. Ja, det kan undertiden være
svært at gennemskue, hvor visse ord egentlig stammer fra. Om vi så
skulle have fået ordet via Holland skal jeg lade usagt. Der er dem,
der siger, at komfuret som sådant muligvis er ca. 300 år gammelt,
men det må du spørge museumsfolkene om.
En sjov ting er, at vi har fået et
lignende ord, nemlig chauffør fra fransk. En fransk 'chauffeur'
var oprindelig en 'fyrbøder' (altså sådan en der får damptogene
til at køre), og dette ord kommer altså også fra chauffer
'opvarme' eller jeg burde vel snarere sige 'fyre'. På nynorsk har de
naturligvis gjort det eneste rigtige med at stave ham/hende ”sjåfør”
i stedet for alt det franske pjat.
Om en person, der er ophidset (og rød
i hovedet) siger man i øvrigt at vedkommende er echaufferet (af
fransk échauffé, tillægsform af udsagnsordet échauffer opvarme,
ophidse, af é- + chauffer). Nej, JEG siger det ikke, for jeg er ikke
så ikke så meget for at bruge for mange fremmedord – men nogle
gør altså.
No comments:
Post a Comment