Hokus pokus filihunkat

Det er ikke rart, når der bliver stillet spørgsmålstegn ved ens barndomslære. Således erindrer jeg ganske klart, hvordan jeg for et halvt hundrede år siden fik forklaret, hvordan trylleformularen hokus pokus blev til. I middelalderen foregik gudstjenesten på latin, nej undskyld messen, for dengang var Danmark jo katolsk. Noget af det der gjorde indtryk på folk var når præsten under nadveren sagde noget med hoc est corpus (Hoc est enim corpus meum = Dette er mit legeme), for så forvandledes brød og vin jo til kød og blod. Det er et mysterium. Det er det rene magi. Nu forstod menigmand jo ikke latin, heller ikke dengang, så hoc est corpus blev fordrejet til hokus pokus, og det er så stadig en trylleformular. Sådan en god og plausibel historie kan da ikke være forkert, vel.

Nu da jeg tænkte, at disse vise ord måske i mellemtiden var gået i glemmebogen og jeg ville viderefortælle det til alle jer derude, ville jeg for en ordens skylde undersøge sagen nærmere, da jeg gerne går for at være troværdig. Og hvad ser jeg til skræk og rædsel? Et par af mine mange ordbøger – for udtrykket hokuspokus kendes da på mange sprog – kommer med denne ukristelige påstand. Hokus pokus skulle være en forvanskning af en studentikos pseudolatinsk trylleformel: hax pax max Deus adimax brugt af omstrejfende studenter for flere hundrede år siden. Ja men dog!

Så skulle man måske hellere gå tilbage til lidt nordisk folklore. Der var engang en nordisk magiker, der hed Ochus Bochus. Nå ja måske var dette navn en forvanskning af vinguden Bacchus, der lige som Jesus forvandlede vand til lækker vin. Ja således kunne jeg blive ved, for der er flere, der har forsøgt at give forskellige forklaringer på, hvor denne trylleformular stammer fra.

Jeg vil dog gerne vende tilbage til min børnelærdom ved at nævne, at man jo også somme tider (og kendt på både norsk, svensk og dansk siden 1600-tallet) siger ”hokus pokus filiokus”, og tilføjelsen filiokus kunne jo udmærket være en forvanskning af ”filii” som i "Hoc est corpus filii" (dette er sønnens legeme) – ja jeg finder det endog særdeles sandsynligt, så jeg vil trods alt holde fast ved denne min børnelærdom.

Do milde fille Hankat, vekken Fåråndring sen vi bæje op!