Lolland, Holland, Halland, Småland

Hvordan er det nu? Er det Lolland eller Holland, der ligger i Danmark? Ja når alt kommer til alt er et land jo ikke nødvendigvis en stat, men oprindeligt bare et stykke land eller mere udbredt et landområde. Og for at være politisk korrekt er Holland, det vil sige Nordholland (Noord-Holland) og Sydholland (Zuid-Holland) to provinser i Kongeriget Nederlandene eller kort sagt Nederland. Holland er således ikke nogen stat, men vi har det nok med lidt fejlagtigt at kalde Nederland for Holland.

Den ældst kendte skriftlige kilde for ordet Holland er fra 866, hvor Holtland var et skovrigt område omkring det nuværende Haarlem. Og denne stavemåde kan måske også få os til at tænke på det tyske ord ”Holz”, der betyder træ. Pa moderne nederlandsk hedder træ ”hout”.

Ordet Lolland hænger sammen med et oldnordisk ord lá om vandet, der skyller op mod strandbredden og i dialekt er lå en rende ved kysten eller i havbunden – og Lolland ligger som bekendt jo lidt lavt.

Halland i Sydsverige har ikke noget med Holland at gøre. Den første del af ordet Halland er det oldnordiske hallr, der kommer fra gotisk hallus, som betyder klippe – og Halland er ganske rigtigt et klippefyldt landskab, især med mange klipper og skær langs kysten..

Småland var tidligere en lang række små lande, der blev samlet til et. Således kan jeg for eksempel nævne et smålandsdistrikt, der stadig hedder Aspeland. Ja småland er et dejligt område og ferieland med masser af skove, søer og moser. (Her er de tolv oprindelige ”små lande”: Kinda, Tveta, Vista, Vedbo, Tjust, Sevede, Aspeland, Handbörd, Möre, Värend, Finnveden og Njudung).

En af mine twitter-venner (en amerikaner der bor i Sverige) har i Scientific American fortalt om et sted i Småland, der hedder Dunsjömåla. Man kan dele dette stednavn op i tre dele dun (sådan nogle der sidder på fugle eller i dyner), sjö (der selvsagt betyder sø) og måla. Måla kræver måske en lidt ekstra forklaring. Måla forekommer ret ofte i smålandske stednavne. En betydning (som nævnes i min twitter-vens artikel) er mål, altså det mål man gerne skulle nå ved vejs ende, så egentlig er det næsten lig med sted, som for eksempel i der hvor man ”stedes til hvile” - det endelige mål.

Denne forklaring er måske ikke hel rigtig, i hvert fald ikke efter en svensk bog "Ortnamnen i Sverige" af Bengt Pamp fra 1974, men genoptrykt i 1988. Bogen nævner 29 stednavne endende på -måla i Småland, Blekinge og Östergötland. De fleste -måla navne begynder med et personnavn, og måla skulle være identisk med mæle. I denne sammenhæng skulle det betyde et begrænset opmålt jordstykke. Gustavsmåla (Gustavs mæle) er således det stykke jord, der er tilmålt Gustav). Altså en lidt anden form for mål – men dog stadig mål.

Jo, stednavne kan stadig fortælle en masse om det pågældende sted, bare man vil lytte.