Og alligevel er Sommersolhverv
det tidspunkt på året, hvor dagen er længst og solen står højest
på himlen. Begge dele skyldes, at solen et eller andet sted står
lodret over den nordlige vendekreds ("Krebsens Vendekreds")
ved middagstid netop den dag, men ikke nødvendigvis på vores
længdegrad. Det kan lige så vel være ved over Siberien som over
USA eller et andet sted på kloden. Dagslængden, derimod, er
naturligvis den tid hvor solen viser sig på himlen, uanset hvor
tidligt eller sent den er stået op.
Nu er solens bane ikke cirkulær, og
solen står ikke lodret over den nordlige vendekreds, når vores
klokke er 12 (eller jeg burde måske sige 13, nu hvor vi har
sommertid). Nej det gjorde den faktisk i morges (eller vel snarere i
nat) klokken 01.09. Og dermed denne skævhed i sollysfordelingen. I
2018 kommer det hele til at passe lidt bedre, for så er solen i
zenit, det vil lodretstående, over den nordlige vendekreds, på
sommersolhvervsdagen (atter den 21. juni) klokken 12.07.
No comments:
Post a Comment