Jeg har vist et par gange nævnt venderne, der for flere hundrede år siden jævnligt hærgede de danske Østersøkyster. I midten af 1100-tallet gennemførtes der en række hævntogter mod venderne, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1168, hvor Biskop Absalon og Valdemar Sejr i 1168 slog Venderne, og som skik og brug dengang var omvendte de naturligvis menneskerne i området til kristendommen. Jeg skal undlade at skrive noget om omvendelsesmetoderne. Ud for Rügen ligger der imidlertid en ø, som i den tid hvor danskerne herskede over området officielt hed Hedins Ø. Øen er blandt andet nævnt i den Yngre Edda som Hedins-ey (Yngre Edda blev skrevet af Snorre Sturlason omkring år 1220 og kaldes også Snorres Edda). Ifølge en af sagaerne skulle den legendariske norske konge Hedin på denne ø have kæmpet om en kvinde eller var det om guld? Det fortaber sig nok lidt i tågen, men under alle omstændigheder kæmpede Hedin naturligvis tappert som det sig hør og bør for en nordbo. Øen er naturligvis også nævnt i Saxos Danmarkshistorie, hvor vendernes undertvingelse er udførligt beskrevet. Lad os også lige huske på at Rügen var en del af Svenske Pommern fra 1648 til 1803.
Hvorom alting er hed øen på tyske
kort stadig „Hiddensjö“ i 1880, og i tyske rejsebeskrivelser af
1929 „Hiddensöe“, så den endelige fortyskning til ”Hiddensee”
er af forholdsvis nyere dato. Jeg synes, at det er pudsigt at se,
hvordan ”s”-et flyttede sig fra Hedins-ø til Hedin-sø, selv om
det sidste er totalt misvisende. Hiddensee er og forbliver en ø – og
er altså hverken en sø eller endnu mindre et hav.
Den danske stumfilmstjerne Asta Nielsen
fik opført et meget markant hus, karakteristisk med sit runde
tegltag, som stadigvæk findes på øen i dag. Hun besøgte øen i
årene 1925-1933.
No comments:
Post a Comment