Å au

Au det gør ondt. Ow det er pinligt. Hvor man dog kan tage fejl, når man bare gætter. For en uges tid siden kørte vi gennem Forpommern, altså den nordlige del af det tidligere Østtyskland. Her bemærkede jeg, at mange stednavne endte på -ow, som Güstrow, Lützow, Hagenow, Badow og så videre. Jeg tænkte, at da å vel hedder au på tysk? Tænk på Kruså, der jo på tysk hedder Krusau, ja så kunne ow måske være plattysk (eller nedertysk) for å, der var da så mange vandløb, så hvorfor skulle alle de byer og landsbyer da ikke ligge ved en å? Jeg lagde godt nok også mærke til, at mange andre stednavnene endte på -itz. Der er jo også landsbyer på Lolland som ender på -itse, som Tillitse, Binitse og Kuditse, og disse navne er vist nok af vendisk oprindelse.

Som jeg nævnte i mit indlæg om ”ad Pommern til”, så var det sådan at omkring år 500 indvandrede slavisktalende folk til området. Det var de såkaldte vender, som kaldte landet "Pomore" (af po more = "ved havet"). De mærkelige stednavne, som Lützow, Bülow og den slags, stammer altså tilbage fra den tid, hvor venderne indtil en gang i middelalderen som sørøvere hærgede de danske kyster. Det der stod foran -ow eller -ov var ofte et personnavn. Faktisk har en del tyske stednavne, der nu ender på -au, oprindelse i et tidligere vestslavisk navn på -ow. Det gælder for eksempel Spandau, med det berygtede fængsel blandt andet for nazistiske krigsforbrydere ved Berlin, og Stralau, også ved Berlin. Indtil slutningen af det 19. århundrede blev de officielt stavet som Spandow og Stralow.

Og nu hvor jeg er ved fejltænkningen, så betyder det tyske au eller aue jo faktisk slet ikke å, men noget, der hører til vand – omgivet eller gennemstrømmet af flydende vand - som for eksempel en grøn eng eller en ø eller holm i en å eller flod. Og så er vi jo egentlig ved ordet ø, som har samme rod som det middelnedertyske ö eller ou(we) (ø eller sumpet eng) og oldhøjtysk ouwa. Roden har været noget i retning af aqwið (det af vand omgivne).

(Betydning af au ifølge Duden:

1. (landschaftlich, dichterisch) [an einem (fließenden) Gewässer gelegenes] flaches Gelände mit saftigen Wiesen [und verstreuten Büschen oder Bäumen]
2. (landschaftlich) Insel (besonders in einem fließenden Gewässer)
   

Fra: mittelhochdeutsch ouwe, althochdeutsch ouw[i]a = Land im oder am Wasser, ursprünglich substantiviertes Adjektiv und eigentlich = die zum Wasser Gehörende).

Hvor er det dog nemt at gætte forkert, og hvis du ser en tysk landsby, der ender på -au, ja så har det altså ikke altid nødvendigvis noget med en å eller ø at gøre ;)