Sunnier og shiitter

De seneste års begivenheder i mellemøsten er blandt andet kendetegnet af uoverensstemmelser mellem forskellige muslimske trosretninger. Bølgeskvulpene fra denne uenighed breder sig naturligt også til muslimer i Nordeurope. Således var der et tilfælde i går hvor en sunnier stiftede brand i en shia-muslimsk moske i Bryssel, under henvisning til shia-muslimernes andel i urolighederne i Syrien. Her lige et par sproglige ord om de to hovedretninger.

Sunna er en nedskrevet samling af leveregler, der er overleveret fra Muhammed. Sunna oversat til dansk betyder 'sædvane'. I Sunna fortælles alt, hvad Muhammed har sagt og gjort. Sunni-islam kan altså betragtes som den ortodokse islam, der viser direkte tilbage til Muhammed. Sunni-islam er den største retning inden for islam. Tilhængere af sunni-islam er kendt som sunnimuslimer eller sunnier (engelsk: sunnites) og refererer ofte til sig selv som Ahl us-Sunnah wa-l-Jamā‘ah, hvilket betyder "traditionens og menighedens folk". Sunnimuslimer udgør 80–90 procent af verdens muslimske befolkning.

Shiisme er den næststørste trosretning inden for islam. Tilhængere af shia-islam er kendt som shiitter (engelsk: shias). Shia betyder sådan noget som tilhænger eller følger. Shiitter er tilhængere af Ali (Shiat Ali) – og af Alis nære familie. Ali var var Muhammeds svigersøn og fætter. Han var den første imam og den retmæssige stedfortræder for profeten Muhammed. Man kan måske nærmest sige, at præsterne her har større betydning en profeten selv?

Shiitterne er nemlig af den opfattelse, at profeten Muhammed udpegede Ali til at være leder efter profetens død, og at imamerne så udpeger, hvem der skal være imam/leder efter deres død, mens sunnitterne mener, at udvælgelsen ikke bør baseres blot på slægtskab. Opdelingen i shia- og sunni-muslimer skete i det syvende århundrede.