1 Pund (britisk) Sterling (£) er nu
ca. = 8,917 danske kroner værd.
Sunday, 4 March 2012
Pund
På min mors dosmersedler stod der
ret ofte, at hun skulle købe kaffe, for eksempel ½ eller ¼ pund
kaffe. Men i stedet for pund stod der så dette mærkelige tegn:
Hvad er det for et tegn? Jo rent
faktisk er det forkortelsen lb – lb
med en streg over. I middelalderen markerede man forkortelser ved at
slå en dobbeltstreg over dem. I dag skal man spare, så disse gamle
dobbeltstreger er som regel blevet skåret ned til en enkelt streg
som i for eksempel £, der jo også betyder pund. Både lb
og £ er forkortelser af det latinske libra, der betyder pund.
Men hvoraf så ordet pund? Jo egentlig hed det på latin fuldt
ud libra pondo, det vil sige pund vægt. Pondus går
også igen i det at have pondus, altså stor myndighed eller vægt.
Og så skelnede fysikere en overgang i øvrigt mellem masse målt i
gram eller kilogram og vægt målt i pond eller kilopond. I dag er
man dog gået over til at bruge newton, men det er en helt anden
historie. Lad os her blive ved gammeldags vægtige pund, og spørge
hvad engelske pund har med vægt at gøre? For tusind år siden
vejede et pund engelske penge det samme som et pund sølv – et pund
sterlingsølv vel at mærke. Sterlingsølv er en legering af sølv
med en finhed på 925, dvs. at det indeholder 92,5% rent sølv og
7,5% andre metaller, som regel kobber.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
God og let forståelig
ReplyDeleteTak!
Delete