Albuer

Albuer er meget nyttige. Det er nemlig dem man støtter sig på ved bordet. Vil man frem i verden må man absolut bruge albuerne. Der er enda dem, der anbringer rundsave på albuerne for at skaffe sig ekstra albuerum. Hvis man går alt for ihærdigt til værks, kan man dog risikere at få tennisalbuer. Ifølge ordbogen er albuen den spids, der stikker frem når man bøjer armen. Bøje armen er det man gør når man tømmer sit snapseglas. Næste gang du bøjer armen skal du huske at kigge på dine spidse albuer, altså efter at du har drukket så meget at du ser dobbelt.

Hvis en læge skal forklare hvad en albue er vil han muligvis sige at cubitus er der hvor humerus møder radius. Du har vel en klinisk ordbog, hvor du kan slå den slags op? Selv har jeg anbragt et æseløre ved cubitus (og som æslet dog jamrede sig, værre end når jeg ellers puffer det med albuen).

Nu hvor jeg er ved at se dobbelt er albue egentlig et pudsigt (dobbelt)ord da både den første del ”al” og den anden del ”bue” oprindeligt betød ”bøjning”. Ja bue er vel klart nok, men lad os se lidt mere på alen. Den oldgermanske rod el- (eller elei- eller lei-) betød bøjning. Senere kom el eller eln, eller for at tage det på oldnordisk öln eller alin, så til at betyde underarm, som nogle af os kender det i længdemålet alen, nemlig en armlængde fra albue til fingerspids. Det oldgermanske elino-bugon var altså underarmens bue. På oldengelsk hed albue el(n)boga (der senere blev til elbow).

Og hermed undskyld, at jeg sådan albuer mig frem.

PS: 1 alen = 2 fod = 62,8 cm blev officielt ugyldig i Danmark ved indførelsen af metersystemet i 1907.